I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet ”Værtshus”. Digtet er skrevet af Klaus Rifbjerg og er udgivet i digtsamlingen Under vejr med mig selv fra 1956.
Det er et overgangsritual at træde ind på værtshuset for første gang
Det første afsnit består af den første strofe, som beskriver øjeblikket, inden de tre kammerater træder ind på værtshuset:
Fast besluttet på at kende livet
bevæger vi os gennem døren til et værtshus
mens rædslen rumsterer i mellemgulvet
som en hund der graver efter et kødben.
Her får vi både beskrevet hensigten med værtshusbesøget og den følelse, som det vækker i de tre kammerater. Hensigten er, at de vil ”kende livet”. De vil altså udforske en side af tilværelsen, som de hidtil ikke har stiftet bekendtskab med. De har åbenbart en forventning om, at det liv, der leves på værtshuset, på en måde er mere ægte, autentisk og intenst end det pæne liv, man fører i sin hverdag.
Det er spændende, men også angstprovokerende. De kan ligefrem mærke ”rædslen” i maven, da de træder gennem døren. Det er nemlig en overskridelse – ikke kun af dørtærsklen, men også af det moralske forbud, der hidtil har holdt dem fra værtshuset, fordi de har været for unge. Måske er de netop blevet gamle nok til at drikke, måske er de stadig for unge. Uanset hvad, så føles det, som om de overskrider en grænse, da de går gennem døren.