Noter
Her finder du vores noter til middelalderen, som kan give dig et hurtigt overblik over perioden.
Indhold
Hvad er middelalderen?
- Den europæiske middelalder varede cirka 1000 år fra ca. 500 til ca. 1500.
- Den danske middelalder startede først senere, fordi vi i Norden havde vikingetiden fra ca. 800 til 1050. Man siger som regel, at middelalderen i Danmark startede omkring 1050 og sluttede ved reformationen i 1536.
- Middelalderen forbindes ofte med noget mørkt og primitivt, men det var egentlig en periode, hvor det moderne, kristne Europa voksede frem, og de europæiske lande og samfund blev grundlagt.
Tidlig middelalder
- Middelalderen startede, efter Romerriget kollapsede i 476. Germanske stammer overtog de romerske områder, men den kristne, romerske kirke overlevede.
- En gruppe af germanere kaldet frankere grundlagde det store og magtfulde Frankerrige, som strakte sig over det meste af nutidens Frankrig, Norditalien og Tyskland.
- Frankerriget allierede sig med kirken, som var til stede i hele Frankerriget, og vandt på den måde befolkningens loyalitet.
- Karl den Store var den største af frankerkongerne. Han blev kronet til hellig, romersk kejser af paven i Rom i 800.
- Karl den Stores kejserriget blev med tiden erstattet af Det Tysk-Romerske Rige, og kristendommen blev yderligere udbredt i Europa.
- Det kristne Europa, som er udgangspunktet for det moderne Europa, var etableret omkring 1050.
- De danske vikinger mødte Karl den Store omkring 800, hvor Karl den Store forsøgte at indtage og kristne Danmark. Vikingerne slog ham tilbage.
- Den danske konge Harald Blåtand blev kristen i slutningen af 900-tallet. Resten af Danmark fulgte hen over de næste cirka 100 år.
Højmiddelalder
- Befolkningstallet i Europa eksploderede i højmiddelalderen.
- Den høje befolkningsvækst skyldtes væsentlige teknologiske fremskridt i landbruget som hjulploven, trevangssystemet og videreudviklingen af vand- og vindmøller.
- Levevilkårene blev o