Tidslinje
Her finder du en tidslinje med nogle af middelalderens vigtigste begivenheder.
Tidlig middelalder
400-tallet: De germanske stammer kom ind i Romerriget i så stort antal, at Romerriget bukkede under. Man siger typisk, at middelalderen startede, da Romerriget brød sammen i 476.
500-tallet: En gruppe af de germanske stammer, frankerne, blev kristne og grundlagde Frankerriget. Frankerriget var en magtfaktor i middelalderen frem til starten af 900-tallet.
529: Den første munkeorden blev grundlagt af den italienske munk Benedikt af Nurcia - munkene blev kaldt benediktinerne. Benediktinernes regler for klostertilværelsen kom til at gælde for alle katolske klostre: personlig fattigdom, kyskhed, lydighed. Det vil sige ingen personlig ejendom, et ugift liv med seksuel afholdenhed og lydighed over for klosterets ledelse.
700-tallet: Paven i Rom allierede sig med frankerne og fik styrket sin position i samfundet, fordi han kom under frankernes beskyttelse. Pavens religiøse overhøjhed havde ingen praktisk betydning på dette tidspunkt.
800: Pave Leo d. 3. kronede Karl den Store til hellig romersk kejser. Det var højdepunktet på den nære alliance mellem paven og kejseren.
Omkring 800: Karl den Store angreb vikingerne ved Dannevirke i Sønderjylland, men blev slået ti...