Margaret Atwood

Margaret Eleanor Atwood blev født i Ottawa i Canada i 1939, og bor i dag i Toronto med Graeme Gibson, som hun fik en datter med i 1976. Hun er en af Canadas bedste nulevende forfattere og har udgivet et utal af romaner, digte og noveller. Desuden er hun blevet et ikon inden for feminismen, fordi mange af hendes værker omhandler undertrykte kvinders kamp for selvstændighed. Atwood har vundet mange priser for sit litterære arbejde, og hun er blevet tildelt Order of Canada, Canadas næsthøjeste hæderspris. Mange indflydelsesrige universiteter har tildelt hende æresdoktorater. Ud over forfatterkarrieren er Atwood litteraturkritiker og entreprenør.

På grund af faderens arbejde som insektforsker, brugte Atwood en stor del af sin barndom i Canadas skove.  Det er måske derfor naturen og forholdet mellem mennesker og dyr spiller en fremtrædende rolle i mange af hendes værker. Allerede som ung vidste Atwood, at hun ville være forfatter. Hun udgav allerede som 22-årig i 1961 sin første digtsamling, Double Persephone, der vandt en pris. Senere arbejdede hun som underviser på en række universiteter i Canada og USA, mens hun sideløbende opbyggede sin litterære karriere. Selvom hun i 2017 er 77 år gammel, er hun stadigvæk en aktiv forfatter og litteraturkritiker.

Atwood har altid væretpolitisk aktiv som forkæmper for ligestilling og miljøbeskyttelse. Hendes bøger har spillet en stor rolle i forhold til at tiltrække opmærksomhed til disse problemstillinger.

Margaret Atwoods forfatterskab

Margaret Atwood skabte sig et litterært navn allederede med udgivelsen af Double Persephone. Digtene i samlingen handler blandt andet om kontrasten mellem naturlige og menneskeskabte ting ogom kontrasten mellem kunst(ighed) på den ene side og livets uforudsigeligheder på den anden.

Store dele af hendes forfatterskab har et gennemgående fokus på undertrykte kvinder, samt magtforholdet mellem kvinder og mænd. Hendes mest berømte roman, The Handmaid's Tale (1985), omhandler kvinden Offreds undertrykte liv i et totalitært, ekstremistisk regime i fremtidens USA. Romanenfokuserer på hendes kamp for selvstændighedog frigørelse. Romaner som denne har været med til at cementere Atwoods plads på den feministiske litterære scene.
Senere værker som Oryx and Crake (2003) og The Year of the Flood (2009) fokuserer på forholdet mellem mennesket og miljøet ved at vise mulige fremtidige verdener med et ødelagt miljø, hvor natur- eller menneskeskabte katastrofer fuldstændig har ændret verden som vi kender den. Fysisk og mental overlevelse samt kampen mod offerrollen er to af Atwoods centrale temaer, som hun vender tilbage til igen og igen.

Margaret Atwood betegner ikke selv sine fremtidshistorier som science fiction, men foretrækker betegnelsen speculative fiction, der ikke har samme klang af rumrejser og overnaturlighed.

Margaret Atwoods litteraturhistoriske betydning

Som litteraturkritiker har Margaret Atwood haft en fremtrædende rolle i at beskriveog definereaf canadisk litteratur og identitet. Hun har især været med til at fremhæve canadisk litteratur som grundlæggende forskellig fra britisk og amerikansk litteratur, der ellers dominerer den internationale scene for engelsksproget litteratur.

Romanen The Handmaid's Tale har været populær i  30 år, og er kun blevet endnu mere populærsiden finanskrisen og den politiske højredrejning i amerikansk politik. Mange har set paralleller mellem romanens handling og udviklingen i USA efter valgt af Donald Trump, især i forhold til kvinders status. Romanen er et af feminismens hovedværker, og dens bredepopularitet har haft stor betydning for genren generelt. I 2017 blev bogen til en tv-serie, som vandt 5 priser ved Emmy-uddelingen samme år.

Margaret Atwood
Vores produkter til Margaret Atwood