Personer og miljø

Rasmus er novellens hovedperson

Rasmus er novellens hovedperson. Han er den første, vi møder i novellen. Rasmus har været venner med Laura, siden de gik i sjette klasse. De var uadskillelige i deres oprørske teenageår:

De blev vegetarer, og de gik ind i elevrådet på gymnasiet og arrangerede demonstrationer mod gift i skolens bygninger og et fakkeltog mod racisme, og de hængte bannere op på motorvejsbroerne den første maj. De røg joints, hang ud i centeret og listede ting op under trøjerne inde i butikkerne. De sov sammen næsten hver nat i en alt for lille enkeltmandsseng på hendes værelse og stod tidligt op og spiste morgenmad med hendes mor.

De var vigtige for hinanden i en periode af livet, hvor de prøvede grænserne af og forsøgte at finde frem til deres egen identitet. Men samtidigt er det en tilværelse som er præget af idealisme og frihed, som står i opposition til samfundets typiske normer for livet.

Laura har været den toneangivende i deres tidligere forhold

Novellen giver et ret klart indtryk af, at Laura i ungdomsårene var den dominerende part i forhold til Rasmus. Vi hører eksempelvis, at hun fik rollen som karakteren Frenchy i skolemusicalen Grease. Frenchy er historiens vilde pige, der dyrker sex uden kondom og bliver betragtet som løs på tråden af de mere dydige piger. 

Rasmus fik kun rollen som en af de bagerste dansere i musicalen. Rollefordelingen antyder, at Laura var den, der førte an i deres relation, mens han bare fulgte efter. Han har sandsynligvis set op til hende. Han vælger da også straks at følge med hende, da hun trækker sig en uge før premieren, fordi hun havde en konflikt med instruktøren.

Laura har forandret sig, siden de var ungdomsvenner

Vi får et indtryk af, at Rasmus' og Lauras veje i livet delte sig, da han flyttede til Københav...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind