Seneca - De Providentia | Latin A | STX Juni 2010
- STX 3.g
- Latin A
- 12
- 4
- 1639
Seneca - De Providentia | Latin A | STX Juni 2010
Her finder du et eksempel på en besvarelse af eksamenssættet i Latin A fra torsdag den 3. juni 2010 på STX. Eksamenssættet handler om teodicé-problemet ud fra "De providentia" (1.5-2.4) af den latinske filosof Lucius Annæus Seneca - også kendt som Seneca den Yngre - som døde i 65 e.Kr.
Ud over en kontroloversættelse og syntaktisk analyse indeholder opgave en besvarelse af opgave 3, som lyder: "Hvorfor mener Seneca, at modgang er til menneskets egen fordel, og hvordan kan guderne tillade menneskelig lidelse?"
Eleven har lavet en redegørelse af teksten og til dels også stoicismen. Der er anvendt latinske citater til at underbygge elevens meninger om teksten ifht. opgavespørgsmålet. Det er bl.a., at der bliver opstillet en far-søn metafor, der skal afbilde det gode menneske og den strenge far.
I opgave 4 er opgave C og E besvaret, som lyder: "Sætningen i linje 12: ”Nihil mali accidere bono viro potest” er et citat fra Sokrates. Hvad mente Sokrates med den sætning, og hvad betyder den i denne tekst?)" og "Giv ud fra teksten en karakteristik af den stoiske vismand (sapiens)"
Uddrag
Opgave 1 – Kontroloversættelse
...
”Hvorfor sker meget modstand for gode mænd?” Intet af det slette kan hænde for en god mand. Modsætninger blandes ikke. Ligesom så mange floder, så meget regn, der er faldet fra oven, og behagelige kilders så store styrke ikke ændrer havenes smag,
...
Opgave 2 – Syntaksanalyse
videmus - Verballed. Danner neksus m. implicit subjekt.
Athletas - ”Subjekt” i A.C.I.
A.C.I. – fungerer som direkte objekt for ”Videmus”.
...
Opgave 3 - Tekstforståelse
Denne del af de providentia er et svar på et spørgsmål om, hvorfor der sker dårlige ting for gode mennesker, når verden nu styres af guder. Svaret er rettet mod Senecas ven, Lucilius. Seneca var en stoiker, og derfor følger teksten den stoiske verdensopfattelse. Stoicismen blev grundlagt i Athen af Zenon, Den stoiske verdensopfattelse handler om, at der er én gennemstrømmende magt i universet, som har mange forskellige navne; Ild, gud og skæbne er blot et par stykker. Men de styrer altså det logisk og rationelt funderede univers. Det kommer vi især ind på i denne tekst, da Seneca snakker om det gode menneske, og hvorfor der kommer såkaldt ”lidelse” for det, og derigennem beskrives også måden, hvorpå man burde leve et stoisk liv.
...
Opgave 4 – Tekstbaggrund
C.
Sokrates er en athensk statsborger, der døde i 399 f.v.t., fordi han blev dømt til døden ved at drikke skarntydesaft. Det eneste, vi kender ham igennem, er Platons værker, der er filosofiske værker, og Xenofons memorabilier, der er historiske værker.
Sokrates mente på overfladen det samme; ondt kan ikke skade et godt menneske. Men dette eksempel er formentligt uddraget i den tid, hvor Sokrates skal til at blive henrettet i 399 f.v.t. Sokrates var meget opsat på, at et godt menneske ikke kunne lide, og derfor var han egentligt ligeglad med, om han blev dræbt eller ej. Desuden vidste ingen, hvad der egentligt var af slette ting efter døden, og derfor var det ifølge Sokrates ikke gennemtænkt at frygte døden. Dette var faktisk også grunden til, at Sokrates ikke undslap dødsdommen i retssalen
...
E.
Nemt sagt er den stoiske vismand et hårdtarbejdende individ, der besidder en stoisk ro, som vi ville sige i dag. Men som vi tidligere var kommet ind på, så skal en stoisk vismand ikke lade sig slå tilbage af modgang, adversa, idet det er med til at gøre ham et bedre menneske og dermed også en stoisk vismand.
Tunc apparet, quanta sit quantumque polleat, cum, quid possit patientia, ostendit.
I dette citat står der egentligt, at den stoiske vismands ”format og styrke”, som det bliver gengivet i den givne oversættelse, først viser sig, ostendit, når den har patientia. Dette er en løs gengivelse af sætningen, men det, kan man argumentere for, er budskabet med sætningen.
... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind