I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Jeg ser nu i nat” af Morten Nielsen. Digtet er udgivet i Efterladte Digte i 1945.
Livet og skæbnen bliver personificerede
Digtet indeholder også personifikationer. En personifikation er, når et abstrakt begreb bliver beskrevet, som om det er et levende væsen. Det er svært at sige præcis, hvad det er, der bliver personificeret her, men der er tydeligvis tale om en personificering:
– – Det hvisker i Hjertet, besværligt og hedt:
Du svigter for meget,
Du har bragt mig for lidt.
Hvad er ”Det”, der pludselig hvisker til den selvmordstruede, at det er for tidligt for ham at dø? Vi kan tolke det som en slags indre livskraft, som i sidste øjeblik sætter sig igennem. Vi kan også kalde det for samvittighedens stemme, som fortæller den selvmordstruede, at han endnu ikke har levet op til sit ansvar. Det vil derfor være et svigt, hvis han dør nu – et svigt af hans eget liv og dets formål.
Personificeringen gør den selvmordstruedes indre splittelse mere konkret og håndgribelig. Den viser, at der er forskellige stridende kræfter på spil i hans indre. Kort efter bliver også skæbnen personificeret:
Saa hvisker det angst: Ufuldbyrdet, forladt,
staar din Skæbne tilbage,
hvis du gaar nu i Nat.
Skæbnen bliver fremstillet som et levende væsen, der står alene og forladt tilbage, hvis manden begår selvmord. Personificeringen understreger, at digtet tager skæbnen alvorligt som begreb. Et menneske har en skæbne. Her betyder det ikke, at menneskets livsbane er forudbestemt. Det betyder snarere, at hvert enkelt menneske har et kald eller en opgave i livet.
