[2]

Jeg ser nu i Nat

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Jeg ser nu i nat” af Morten Nielsen. Digtet er udgivet i Efterladte Digte i 1945.

Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får også resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere digtet.

Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Livet og skæbnen bliver personificerede

Digtet indeholder også personifikationer. En personifikation er, når et abstrakt begreb bliver beskrevet, som om det er et levende væsen. Det er svært at sige præcis, hvad det er, der bliver personificeret her, men der er tydeligvis tale om en personificering:

– – Det hvisker i Hjertet, besværligt og hedt:
Du svigter for meget,
Du har bragt mig for lidt.

Hvad er ”Det”, der pludselig hvisker til den selvmordstruede, at det er for tidligt for ham at dø? Vi kan tolke det som en slags indre livskraft, som i sidste øjeblik sætter sig igennem. Vi kan også kalde det for samvittighedens stemme, som fortæller den selvmordstruede, at han endnu ikke har levet op til sit ansvar. Det vil derfor være et svigt, hvis han dør nu – et svigt af hans eget liv og dets formål. 

Personificeringen gør den selvmordstruedes indre splittelse mere konkret og håndgribelig. Den viser, at der er forskellige stridende kræfter på spil i hans indre. Kort efter bliver også skæbnen personificeret:

Saa hvisker det angst: Ufuldbyrdet, forladt,
staar din Skæbne tilbage,
hvis du gaar nu i Nat.

Skæbnen bliver fremstillet som et levende væsen, der står alene og forladt tilbage, hvis manden begår selvmord. Personificeringen understreger, at digtet tager skæbnen alvorligt som begreb. Et menneske har en skæbne. Her betyder det ikke, at menneskets livsbane er forudbestemt. Det betyder snarere, at hvert enkelt menneske har et kald eller en opgave i livet. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Jeg ser nu i Nat

[2]
Bedømmelser
  • 21-04-2024
    Givet af 1.g'er på STX
  • 26-04-2023
    Givet af 2.g'er på STX