Farvel, Thomas af Leif Panduro | Analyse

Uddrag

Jeg, mig, mit, mig selv … og så lidt mere om mig! Mange af os kender typen, ham der hele tiden skal få alting til at dreje sig om sig selv, og som bliver ved med at spille klovn, gøre sig klog eller spille offer. Det irriterer os grænseløst og får os ofte til at dømme en sådan person ude. ”Sådan en narrehat, en selvoptaget idiot”, eller hvad vi nu kan høre os selv sige bag hans ryg. Men kan der nogle gange ligge noget andet bag, som kan forklare den slags adfærd? Og er det muligt, at vi ikke bare har at gøre med narcissistiske egoister, men i virkeligheden med dybereliggende, relationelle problemstillinger? Denne tematik udfoldes i Leif Panduros tv-spil fra 1968, ”Farvel, Thomas”. Her møder vi den urolige og plagede Thomas, hvis familie har meget svært ved at tackle hans sarkastiske og selviscenesættende opførsel til en familiefødselsdag.

I tekstuddraget er familien på sejltur mellem København og Malmö. Ud over Thomas er søsteren, Ulla, og svogeren, Sigurd, ombord, foruden moren, hvis navn vi ikke får opgivet. De er samlet i anledningen af Sigurds fødselsdag, og det foregår på Malmöbåden, fordi Sigurd er styrmand på båden og ikke har kunnet få fri. Familieturen er kendetegnet ved en spændingsfyldt stemning, hvor man fornemmer en stærk kontrast mellem Thomas og den øvrige familie. Thomas er blevet skilt fra konen, Susanne, hvilket han er meget ked af, og dette motiv står centralt i uddraget. Familien drikker kaffe og konjak, alt imens Sigurd delvis passer sit job, og Thomas går uroligt omkring. Thomas vil gerne tale om familiemedlemmernes problemer, og særligt sine egne, mens de øvrige tydeligvis helst vil undgå disse emner. I løbet af turen kommer det frem, at Susanne har været ham utro, og at Ulla og Sigurd på trods af dette stadig ser Susanne og hendes nye mand. Thomas beder familien om hjælp til at vinde Susanne tilbage, men snart er båden i land, uden at familien har reageret på hans råb om hjælp.

Tv-spillet hører til dramagenren, og dette præger i høj grad teksten, som består af dialoger mellem personerne samt oplysende regibemærkninger. Genren gør, at situationen virker meget livagtig, fordi historien udspiller sig som ren og skær interaktion mellem personerne. Her spørger Thomas fx ind til, hvordan moren har det:

THOMAS: […] Hvordan går det med din gigt, mor?
MODEREN: Uhm den ser god ud. Må jeg … (Til Thomas) Det går bedre … jeg har fået nogle indsprøjtninger som … (Hun banker under bordet og spiser kage) Laver I dem selv?
SIGURD (tænder sin pibe – kigger ud ad vinduet): Det aner jeg ikke. (ll. 24-28)

Dialogerne er udformede i et talesprog, som er uformelt og lige så rodet, som dagligdagens samtaler nu engang ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind