C. Plinius Secundus: Brev VIII, 24,1-7 | Latin A | STX 27. Maj 2011

  • STX 3.g
  • Latin A
  • 12
  • 5
  • 2027
  • PDF

C. Plinius Secundus: Brev VIII, 24,1-7 | Latin A | STX 27. Maj 2011

Her er en besvarelse af eksamenssættet til skriftlig Latin A på STX fra 27. maj 2011. Sættet omhandler Romernes forhold til grækerne og disses naturlove med udgangspunkt i et brev fra C. Plinius Secundus - også kendt som Plinius den yngre - til en udsendt legat i Grækenland.

Opgave 1 er en kontroloversættelse og opgave 2 indeholder en syntaktisk analyse. Opgave 3 er en opgave om tekstforståelse, hvor spørgsmålet, som er besvaret, lyder: "Redegør for, hvorledes Maximus efter Plinius' mening bør optræde som den romerske magts repræsentant i Grækenland, og for, hvordan Plinius begrunder sin opfattelse. Vurdér hans begrundelser."

Af de valgfrie spørgsmål i Opgave 4 er følgende to opgaver besvaret:

"b) Sammenlign Plinius' syn på grækerne med andre romerske opfattelser af grækerne."

"d) Gør rede for, hvad der ligger i begrebet ”jus a natura datum” (linje 6), og for, hvad det betyder i en eller flere filosofiske sammenhænge (fx stoicisme eller menneskerettig- hedstænkning)."

Uddrag

Opgave 1 – kontroloversættelse
”Tænk på, at du blev sendt til provinsen Achaia, det sande Grækenland, i hvilket der gives udtryk for, at den første kultur, litteratur og sågar afgrøder blev opfundet. For du blev sendt, for at du kan ordne de frie staters forhold, det vil sige til mennesker, der i højeste grad er mennesker ...

Opgave 2 - syntaksanalyse
Denne syntaksanalyse består af en helsætning med en hovedsætning og en ledsætning, der er hovedsætningen underordnet.
Latinske ord Ledfunktion og ledsætninger Hovedsætning og helsætning.
Habe Verballed. Danner neksus m. implicit subjekt.
ante adverbielt led til habe

...

Opgave 3 - tekstforståelse
Teksten er et brev af Plinius den yngre. Det var et brev til Sextus Quinctilius Valerius Maximus, i hvilket brev der stod gode råd omkring, hvordan Quinctilius burde opføre sig overfor de stater, han var blevet udsendt til at kejser Trajan. Quinctilius var blevet udsendt som legatus, et rang under imperator, og han skulle arbejde på de indenrigspolitiske affærer.

Den opgave, Quinctilius er blevet givet, lyder på, at han skal sørge for, der kommer orden i staterne i Centralgrækenland og Peloponnes. Plinius siger kort sagt, at grækerne er et godt folk, og han fortæller, hvorledes Quinctilius bør udfore denne opgave. Han begrunder det bl.a. ved, at det første littera, humanita og frux, opstod i dette Grækenland. Man skal respektere disse grækere, der har været her længe, og de har guder, der har grundlagt byen med alt deres magt. Dette lægger op til en snak om romernes værdier, især med henblik på mos majorum, da man med dette kan argumentere for Plinius' tankegang igennem teksten. Det var ikke en nedskrevet ”lov” ligesom dem, der var kommet fra Grækenland. Hvis vi kigger på ordet religio, kan vi se et af dem. Det var vigtigt for romerne at have et godt forhold til guderne, pax deorum, som vi f.eks. kan se, da Numa Pompilius havde, siges der, kontakt med mange guder og lærte forskellige ting af dem for Rom skyld. Derudover havde de også mange forskellige kulter rundt i byen som f.eks. vestalinderne, der var der for gudinden Vestas , som afbildede romernes stabilitet.

De har fået deres love af dette land, som man ser, når der skrives quae nobis miserit jura, altså at Plinius og hans medborgere har fået ”skænket” lovene af grækerne. Derfor mener han bl.a., at man skylder respekt, honor, til Grækenland. Dette er med til at begrunde hans ”lovprisning” af Grækenland. Plinius siger senere, at det er Sparta, der skal styres, regam, og at det er Athen

...

Opgave 4 - tekstbagggrund
D.
I begrebet står der blot, at man har fået lovene fra naturen. I denne sammenhæng hentyder det til, at grækerne har fået lovene af naturen, efter hvilket romerne fik deres love af grækerne. Altså menes der her, at grækerne fik f.eks. demokratiet og i det hele taget deres samfund fra naturen. Hvis vi her kigger på stoicismen, kan vi se en sammenhæng.

...

B.
b) Sammenlign Plinius' syn på grækerne med andre romerske opfattelser af grækerne.
Plinius mener, at grækerne engang var et stort og velanset land, men at det nu er forfalden, nærmest dekadent. Cicero har gjort det samme, som Plinius har gjort, i et brev fra hans ad Quintum fratrem, altså han har sendt et brev omkring, hvordan man bør håndtere sine underordnede, i dette tilfælde grækerne. Quintus er blevet sendt ud for at arbejde på Asien. I dette brev lægger Cicero emfase på, at Quintus skal bruge sin humanitas bl.a. på grund af, at grækerne er nogle af de mest civiliserede mennesker. Han mener, at man i det mindste bør give grækerne det, som de har givet til romerne, tilbage; Honor, humanitas og filosofi. Cicero har dog en favorit blandt grækerne; De sicilianske. I hans in Verrem siger Cicero, at de sicilianske ikke har de samme fejl som de andre grækere.

... Køb adgang for at læse mere

C. Plinius Secundus: Brev VIII, 24,1-7 | Latin A | STX 27. Maj 2011

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til C. Plinius Secundus: Brev VIII, 24,1-7 | Latin A | STX 27. Maj 2011.