Beths dagbog | Dokumentaranalyse

Uddrag

Mennesket har et grundlæggende behov for anderkendelse. Det at blive mødt med kærlighed og positiv følelsesmæssig opmærksomhed spiller en stor rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af selvtilliden. Anerkendelsen skal ikke blot komme fra ens nærmeste, men også fra samfundet omkring én. For det er oplevelsen af at blive grundlæggende anerkendt for den person man er, der gør, at man bliver i stand til at elske. Og netop det med ”at elske” er svært, for hvornår ved man, om man elsker en anden, og kan man overhovedet elske, når man ikke elsker sig selv? Sådan lyder det gennemgående spørgsmål i jeg-dokumentaren ”Beths Dagbog” fra 2006.

Gennem et år følger vi den midaldrene Beth, der henvendt til et videokamera fortæller historien om, hvordan hun som barn blev misbrugt og lærte at forsørge sig selv og moderens alkoholmisbrug gennem prostitution. Vi følger Beth i alle livssituationer; når hun vågner efter et mareridt om natten, når hun spiser morgenmad med kæresten, når hun taler med solsorten uden for, og når hun med stor modstand besøger sin mor for første gang i mange år.
Ind i mellem udfoldelser om kærlighed, stofmisbrug og ensomhed vises animerede og tredimensionelle stillbilleder fra hendes tidligere liv som prostitueret og narkoman. Vekselvirkningen mellem video og stillbilleder er med til at tegne et nuanceret billede af en kvinde, der ”kæmper for at tro på, at hun er værd at elske”.
Hovedparten af dokumentarfilmen er filmet med håndholdt kamera, hvilket ikke blot er …... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind