Time and Distance Overcome

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Engelsk A
  • 12
  • 18
  • 5769
  • PDF

Non-fiction analyse: Time and Distance Overcome

Få hjælp til at analysere essayet "Time and Distance Overcome" af Eula Biss med Studienets study guide.

Denne study guide hjælper dig med din besvarelse af Delprøve 2 i eksamenssættet fra maj 2011 for Engelsk. Her skal du analysere og kommentere på Eula Biss' essay, og lade en del af essayet fokusere på kompositionen af teksten samt på forfatterens intention med teksten.

Vores study guide er en samling af indhold, situationer, elementer, citater og temaer, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og kommentering af teksten.

Opgaveformulering
"Write an essay (900-1200 words) in which you analyse and comment on Eula Biss' essay "Time and Distance Overcome". Part of your essay must focus on the composition of the text and on the writer's intention."

Indhold

En hjælpende hånd 1
Opgaveformuleringen 1
Opbygning af essayet 2
Resume af “time and distance overcome” 3
Analyse 4
Kompositionsanalyse 5
Analyse af sprogbrugen 8
Titlen og afslutningen: et positivt budskab 11
Kommentering 12

Uddrag

Opgaveformuleringen
Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme for dit essay. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, hjælper den dig med opbygningen af dit essay. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til ”Time and Distance Overcome”.

Tema
Det er vigtigt, at du får formuleret et tema for dit essay. Det vil både gøre din skrivning mere overskuelig og dit essay bedre og mere fokuseret. Temaet skal du hente fra artiklen, ”Time and Distance Overcome”, som du skal koncentrere dig om i dit essay. Ud fra artiklen har vi her valgt, at temaet er
- ”forholdet mellem sorte og hvide i USA”.
Igennem USA's historie har hvide udnyttet og undertrykt de sorte, og i mange tilfælde er sorte blevet uretfærdigt dømt eller lynchet af hvide. Bl.a. derfor er der stor afstand mellem sorte og hvide i USA. Det er netop dette emne, som Eula Biss tager op i sin artikel og sætter i forbindelse med oprettelsen af telefonnettet, der sætter folk i forbindelse med hinanden.
...

Resume af “Time and Distance Overcome”
Teksten, ”Time and Distance Overcome”, er et essay fra 2008, skrevet af forfatteren Eula Biss, der er en hvid amerikansk kvinde. Den handler om telefonens svære start i USA og om racisme mod sorte. Ifølge Biss havde folk meget svært ved at forestille sig, at telefonen virkelig skulle kunne forbinde os alle med hinanden, da den blev opfundet af Graham Bell i 1876. Telefonen mødte stor modstand i begyndelsen, især fordi opbygningen af telefonnettet krævede, at man rejste høje telefonpæle over alt. Disse pæle var meget upopulære og blev ofte nedlagt af folk, både fordi man synes de var grimme og
forstyrrede ens private ejendom (og måske også fordi man var bange for tanken om det nye). Telefonnettet kom dog alligevel hurtigt på benene, og telefonen blev set som et mirakel, der overvandt de normale begrænsninger i tid og rum: Selvom man ikke var i det samme rum på samme tid, kunne man alligevel tale sammen. De mange telefonpæle blev dog også taget i brug på en anden måde af hvide amerikanere, nemlig til at lynche sorte,
som man anklagede for én eller anden forbrydelse, nogle gange bare mindre sager som at skændes med en hvid mand, at fri til en hvid kvinde eller at lure ind ad et vindue.
...

Analyse
Hvordan skal du analysere?
I opgaveformuleringen bliver du bedt om at analysere essayet ”Time and Distance Overcome”. Dette kan man gøre på mange forskellige måder, men vi vil her vise nogle elementer, som du helt sikkert kan bruge i din analyse. Vi vil fokusere på to ting:
- Analyse af tekstens komposition.
- Analyse af tekstens sprogbrug.
Vores forslag er altså, at du analyserer teksten ved at se på, hvordan den er bygget op, og hvordan sproget virker i teksten. Karakteristisk for teksten er det, at de fleste pointer og
synspunkter ikke siges direkte, men at de i stedet ligger 'skjult' i den måde teksten er komponeret, og den måde hvorpå sproget påvirker modtagerne. Din analyse handler i høj grad om at grave disse pointer og synspunkter frem og vise, hvordan de fremføres i teksten.

Kompositionsanalyse
'Komposition' betyder 'sammensætning'. Spørgsmålet om, hvordan teksten er komponeret, handler derfor om, hvordan den er sat sammen af forskellige dele både på formplanet og indholdsplanet. Her viser vi med nogle punkter, hvordan teksten er komponeret i kraft af en bestemt opbygning af tekstens dele og en bestemt indholdsmæssig struktur.

Opbygning af tekstens dele
Teksten er bygget op af tre hoveddele, der markeres af tre stjerner *** i teksten. Det er ikke tydeligt i teksten, hvordan disse afsnit hænger sammen, og derfor er det nødvendigt, at du analyserer de enkelte dele og fortolker på, hvordan de kan hænge sammen.

Første del: Telefonen og telefonnettet
Det første hovedafsnit i teksten handler om, hvordan telefonen blev indført i USA og skabte en ny form for kontakt mellem mennesker. Her fokuserer Eula Biss på, at telefonen blev mødt med stor skepsis og modstand i begyndelsen. Mange steder huggede man ligefrem telefonpælene ned igen, men alligevel lykkedes det at få telefonnettet op og på den måde skabe kontakt mellem mennesker:

“Wherever telephone companies were erecting poles, homeowners and business owners were sawing them down, or defending their sidewalks with rifles.” (ll. 27-29)

“Despite the war on Telephone Poles, it would take only four years after Bell's first public demonstration of the telephone for every town of over 10,000 people to be wired” (ll. 57-58)

I dette første afsnit er telefonen og telefonpælen et positivt symbol, der slår forskellige emner an, som går igennem hele teksten:
- At skabe kontakt mellem mennesker
- På trods af stor modstand, kan det lykkes at skabe kontakt mellem mennesker

Anden del: Lynchning af sorte i telefonpæle
Det andet hovedafsnit i teksten handler om, hvordan hvide igennem tiden uretfærdigt har lynchet sorte i telefonpælene, og hvordan disse grusomheder er foregået over hele USA:
...

Kommentering
Du har nu analyseret Eula Biss' essay, og du er nået til kommenteringen, der skal være højdepunktet i dit essay.

Hvordan skal du kommentere?
Ifølge opgaveformuleringen skal du kommentere på essayet, ”Time and Distance Overcome”. Dvs. at du med udgangspunkt i din analyse skal tage teksten op til overvejelse i en kritisk vurdering af dens pointer og synspunkter. Fx:
- Hvad er intentionen med essayet?
- Hvad vil skribenten overbevise læserne om? (vurdering af essayets pointer og synspunkter)
- Har artiklen ret i sine pointer?
- Evt. perspektivering af essayets pointer og synspunkter
I din kommentering skal du altså vise, hvad Eula Biss vil med teksten, og du skal kritisk vurdere, om hendes pointer er interessante og gode, eller om de er mangelfulde.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger og at dokumentere dine iagttagelser i teksten.

Intentioner med teksten
Som en del af dit essay skal du komme ind på, hvad intentionerne med Eula Biss' essay kan være. Dette er meget relevant, for Biss skriver ikke direkte, hvad hun vil med teksten,
eller hvad hendes synspunkter er. Det er din opgave at fortolke dig frem til hendes intentioner vha. din analyse. Vi viser her med nogle punkter, hvad Biss' intentioner med essayet kan være:

Oplyse om lynchning af sorte
Én af Eula Biss' intentioner med teksten er utvivlsomt at gøre sine læsere opmærksom på de mange lynchninger af sorte, der har fundet sted i USA's historie. På den måde viser hun, hvor uretfærdigt sorte er blevet behandlet af hvide igennem tiden.
“The lynchings happened everywhere, all over the United States. From shortly before the invention of the telephone to long after the first trans-Atlantic call.” (ll. 122-124)

Vise afstanden mellem sorte og hvide
Ved at bruge telefonen som et symbol viser Biss den store afstand mellem sorte og hvide. De to racer er som to personer, der bor langt væk fra hinanden, og som har brug for noget
(telefonen), der kan skabe kontakt imellem dem.
... Køb adgang for at læse mere

Time and Distance Overcome

[45]
Bedømmelser
  • 18-06-2012
    Noterne præsenterer dig for de forskellige vigtige aspekter i teksten og man skal blot udvælge hvilke man vil bruge som sine egne fokuspunkter. Noterne klæder dig godt på til at analysere og fortolke teksten på en nyttig måde. Dog skal du ikke sidde og skrive direkte af, eller gennemgå noterne slavisk samtidig med at du skriver din opgave da dette vil give et alt for bredt spekter der vil få din opgave til at virke forvirrende når du har SÅ mange velovervejede argumenter med, som du ikke kan nå at gå i dybden med.. :) Skrevet af kommende student 2012
  • 23-11-2011
    Rigtig gode noter til Time and Distance overcome. Flot gennemgang af alle hændelserne og det er en rigtig god opgave at læse inden man selv skal til at skrive sin opgave om emnet
  • 29-02-2016
    Rigtig god og god forklaring
  • 29-05-2014
    Meget fin opgave! God inspiration, som hjalp mig meget!