Bevægelsesanalyse af indersidespark
- STX 2.g
- Idræt C
- 10
- 5
- 1630
Bevægelsesanalyse af indersidespark
Beskrivelse og bevægelsesanalyse af den funktionelle anatomi bag et hårdt indersidespark. Bevægelsen er blevet analyseret fra og med det næstsidste skridt, og til og med at bolden rammes.
Analysen af sparket er delt op i tre grove faser:
1. Vægtskifte fra sparke-benet til støttebenet – i denne fase studeres bevægelserne der foretages fra at sparke-benet afsætter sit sidste skrid, og til at støtte benet rammer jorden.
2. Belastningen af støttebenet – i denne fase vil jeg studere de muskler der bliver brugt når støttebenet stopper kroppens fremafdrift.
3. Sparkefasen – i sparkefasen vil sparke-benets bevægelse fra det har sluppet det sidste skridt, og til det rammer bolden blive analyseret.
I beskrivelsen af sparket vil der primært være fokus på de vigtige muskler, som bruges i udførelsen af sparket, men der vil også være en grundig beskrivelse af kontraktionsmåderne, og dertil hørende beskrivelse af ledene. Som et naturligt indgående led i kontraktionsanalysen, vil der være en mindre skildring af kroppens balance i sparket.
Indhold
Kort beskrivelse af sparket:
Musklerne
Muskler der bruges til indersidesparket:
Musklerne i fase 1 - vægtskifte fra sparke-benet til støtteben:
Musklerne i fase 2 - belastning af støttebenet:
Musklerne i fase 3 – sparkefasen:
Uddrag
Kort beskrivelse af sparket:
For man klart kan forstå de følgende analyser af indersidesparket, vil jeg først lave en meget primitiv beskrivelse af det spark der arbejdes med:
Indersidesparket bruges i div. Boldsport, men er mest kendt fra fodbold. Sparket benyttes meget ofte, og dets stærke side, er den høje præcision, som kan opnås i et godt inderside spark. Det er så at sige et sikkert spark, hvor man har god kontrol over bolden. Sparket kan dog ikke opnå den høje styrke, og det kan ikke løfte en bold op i vejret. Derfor bruges det ofte til afleveringer, eller skud tæt på mål. Hvad der ligger til grund for den mindre styrke som er i et indersidespark, sammenlignet med f.eks. et sideliggende vrist spark.
Musklerne
Vi bruger musklerne til at skabe bevægelse. Musklerne er sammen med skelet og led kroppens bevægelses apparat. Musklerne er opbygget af et væv, som kendetegnes ved evnen til at trække sig sammen. En muskel udspringer fra én knogle, passere et led og fæster på en anden knogle. Når muskler trækker sig sammen bevæges ledet og for at udøve en aktiv bevægelse, skal musklen trække sig sammen. Det kan både skyldes at leddet bøjes, eller ledet strækkes. For at forstå hvad det er der fysiologisk sker, når vi udfører en bevægelse, er det vigtigt at huske på at vores muskler kun... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind