[0]

For at være ærlig

Her kan du lytte til vores podcast om novellen "For at være ærlig", novellen er skrevet af Naja Marie Aidt og udkom i hendes novellesamling  "Tilgang" i 1995.

I novellen møder vi et parforhold, som begynder med at være kærligt og intenst. Men efterhånden som årene går, vokser parret fra hinanden. Novellen handler så om, hvordan især manden i forholdet kommer overens med sit liv efter forholdet.

I podcasten går vi tæt på teksten og hjælper dig med at analysere og fortolke den. Podcasten giver dig derfor et godt udgangspunkt for at arbejde videre med teksten i en skriftlig opgave eller som forberedelse til en time.

Du får mest ud af podcasten, hvis du har læst teksten først.

Her kan du læse et uddrag fra podcasten. Hvis du køber adgang til produktet er den lydoptagelsen af podcasten, som du får adgang til at høre. Vi har endnu ikke lavet en skriftlig analysehjælp.

Vi skal tale om "For at være ærlig". Det er en novelle skrevet af Naja Marie Aidt i 1995, og det er Kasper og Michael, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Kasper, hvad er det her for en tekst?

Jamen, det er en rimelig almindelig novelle, vil jeg sige, fra nyere tid. Som handler om et parforhold, som får visse problemer og faktisk går i opløsning til sidst. Måske er det ikke kun dårligt, måske er der også en udfrielse til sidst eller en befrielse for dem i det. Men det kan vi komme til, når vi når vi fortolker den. Altså helt overordnet så er det en novelle om Lucy og Søren, som har mødt hinanden på en charterrejse, og de som bliver forelskede og gifter sig kort efter. Og så som der står: "Det var et godt ægteskab", og det er sådan, man først læser den. Men når man så har læst det hele, og hvis man læser den igen, så vil man nok lægge trykket et andet sted. Det var et godt ægteskab. Det er det ikke længere, for nu er det ikke længere det, der sker.

Først bliver Søren arbejdsløs, og det tager de ikke så tungt. De tænker på, at de kan komme ud og rejse og opleve alt muligt. Men så lidt i det skjulte går Lucy så og pønser på at tage sig en uddannelse, men hun kommer ikke ind på den uddannelse, hun gerne vil ind på. Hun får et ubehageligt brev, står der. Hun har slet ikke fortalt om det her, og det opfatter han jo som et tillidsbrud. At hun ikke har været ærlig over for ham, så ærligheden fra titlen bliver et problem og bliver tematiseret sådan. Det er egentlig tematiseret fra start af. Han har måske heller ikke været helt ærlig, men det er han så alligevel ærlig omkring. Og er han så helt ærlig, når han siger det? 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

For at være ærlig

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.