Skriv opgave om britisk imperialisme
Introduktion
I denne sektion kan du få konkrete idéer til, hvordan du kan skrive en større skriftlig opgave (fx SRP, SSO og SRO), som omhandler det britiske imperium. Vi har skrevet denne sektion på dansk, fordi du normalt skal skrive de større skriftlige opgaver på dansk (også selvom de inddrager faget Engelsk).
Idéer til fag
Engelsk er nok det mest oplagte fag at inkludere i dit arbejde, da det britiske imperium har været definerende for store dele af Storbritanniens historie, og samtidig har påvirket kultur og litteratur verden over. Imperiet har samtidig en stor del af æren for, at engelsk i dag fungerer som et verdenssprog. Historie kan også være særdeles relevant, da imperiet har haft stor betydning for hele verdenshistorien med påvirkninger, som stadig kan mærkes i dag. Samfundsfag kan bruges, hvis du vil undersøge Storbritanniens internationale relationer i moderne tid, fx i forhold til EU eller Commonwealth-landene. Mediefag giver dig mulighed for at se på filmiske skildringer af imperiet og diskutere i hvilken grad de giver et overvejende positivt eller negativt billede. Hvis du vil inddrage Dansk, kan d...