SKAM – fra en sproglig vinkel
Her får du hjælp til arbejdet med artiklen ”SKAM – fra en sproglig vinkel”, som er skrevet af Pia Quist og udgivet på Dialekt.dk den 2. november 2017. Artiklen er hovedteksten til den reflekterende artikel om sprog og karakterfremstilling.
Vi giver dig først et resumé af teksten. Dernæst får du nogle idéer til, hvordan du kan bruge tekstens pointer og synspunkter som udgangspunkt for dine refleksioner i opgaven. Fokus er, hvordan brug af sproglige markører kan anvendes i fremstillingen af karakterer i fiktive tekster.
- Resumé
- Pointer til refleksion og undersøgelse
- Hvordan kan sproglige markører være med til at fremstille karakterers særlige identitet og tilhørsforhold?
- Er det et problem, når bestemte sproglige markører fylder meget i fremstillingen af en samfundsgruppe?
- Hvordan kan sproglige markører vise, at karakterer tilpasser deres sprog efter situationer og sociale grupper?
- Hvordan kan sproglige markører bruges til at fremstille sociale miljøer på en autentisk måde?
Resumé
I ”SKAM – fra en sproglig vinkel” analyserer sprogforsker Pia Quist den norske ungdomsserie SKAM. Hendes analyse har særligt fokus på den rolle, som karakterernes måde at tale og skrive på, spiller i fremstillingen af dem.
Et eksempel er, at Eva, som er hovedpersonen i seriens første sæson, taler Bergen-dialekt, selvom serien foregår i Oslo. Hendes dialekt bliver brugt til at fremstille hende som en outsider, der ikke helt passer ind i hovedstadsmiljøet. Quist nævner også den homoseksuelle karakter Eskild, hvis stemmeføring kan opfattes som en stereotyp og en karikeret fordom om, hvordan homoseksuelle mænd taler. Denne fordom bliver dog nuanceret i en central scene, hvor Eskilds stemmeføring ændrer sig.
Quist hæfter sig også ved, hvordan brugen af slang, forkortelser og ungdomssprog er med til at fremstille fællesskabet mellem drengene Jonas og Isak. De kommunikerer skriftligt gennem memes, forkortelser og engelsksprogede slangudtryk, som kan være umulige at forstå for u...
