Hvad er kvantitativ metode?
Sådan kan du bruge kvantitativ metode
Kvantitativ metode anvender statistik til at undersøge samfundet. Man vil typisk bruge kvantitativ metode til at undersøge om der er en sammenhæng mellem et antal variable og i så fald, hvilken sammenhæng der er mellem variablene. Dog kan man også bruge kvantitativ metode til at undersøge udvikling over tid, andele og fordelingen af en egenskab i en stikprøve. Når man anvender kvantitativ metode er man som regel også interesseret i at kunne generalisere sine resultater fra en stikprøve til den samlede population.
Kvantitativ metode er ikke kun én metode
Kvantitativ metode består både af indsamlingsmetoder og analysemetoder. Den mest typiske metode til at indsamle kvantitative data er spørgeskemaundersøgelser. Du kan læse alt om, hvordan du laver et spørgeskema i vores kompendium om spørgeskemaer.
Der findes mange analysemetoder indenfor kvantitativ metode. Vi har lavet en udførlig gennemgang af alle relevante kvantitative analysemetoder i vores kompendium om kvantitativ analyse. Du kan både anvende analysemetoderne, hvis du har indsamlet dine egne...