[2]

Humor i kampagnefilm

Her får du hjælp til at skrive en analyserende artikel om humor i kampagnefilm. Opgaven indgik ved skriftlig eksamen i Dansk A på HF d. 1. december 2021. Opgaven tager udgangspunkt i to kampagnefilm fra henholdvis Sundhedsstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik.

Først ser vi på kampagnefilmen "Hjelm har alle dage været en god idé" og derned på kampagnefilmen "Småsyg? Jeg-tror-det-er-fedest-jeg-bliver-hjemme-i-dag-Styrelsen". I din analyserende artikel skal du lave en sammenlignende analyse, samt fortolke og vurdere de to film. Du skal have særligt fokus på humor, filmiske og sproglige virkemidler.

Udover analyse og fortolkning indeholder vores opgavehjælp et kort resumé af hver film. Vi hjælper dig også med at forstå opgaveformuleringen og finde et fokus i din artikel. Til sidst får du hjælp til at skrive sammenligning og vurdering.

Du kan også vælge at lytte til vores podcast, som giver dig en god introduktion til opgaven og tolkningen af de to kampagnefilm.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra opgavehjælpen:

Opbygning går fra storslået drama til simpel komik

Kampagnefilmen tager sig god tid til at introducere vikingeverdenen. Stemningen er fra begyndelsen højstemt og alvorlig, som vi er vant til fra de populære fantasyfilm og -serier, som gerne trækker på inspiration fra vikingetiden og middelalderen. Eksempelvis serier som Game of Thrones eller Vikings. 

Der går faktisk ret lang tid, inden vi finder ud af, hvad kampagnefilmen egentlig handler om. Filmen tager sig tid til at hensætte os i et vikingeunivers, inden spørgsmålet om hjelmen bliver bragt på tale. Vi skal hele 38 sekunder ind i filmen, før Svends søn kommer løbende med hjelmen, som faren har ”glemt”. 

Den højtidelige stemning bliver punkteret, og kampagnefilmens præmis begynder at gå op for os: En genkendelig diskussion med én, der ikke vil have cykelhjelm på, er blevet omplantet til vikingetiden. 

Sproget bliver mere moderne og hverdagsligt. Hjalmer taler til Svend som en far, der taler til sit barn. Situationen eskalerer, Svends modstand mod hjelmen bliver mere og mere pinlig og grinagtigt. Til sidst kommer Svends kone og sætter foden ned – Svend skal tage hjelmen på, hvis han skal til England og plyndre... 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Humor i kampagnefilm

[2]
Bedømmelser
  • 21-05-2023
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse
  • 16-05-2023
    Givet af HF-elev på 2. år