Her har du vores analyse af kampagnefilmen "Småsyg? Jeg-tror-det-er-fedest-jeg-bliver-hjemme-i-dag-Styrelsen" fra Sundhedsstyrelsen. I analysen har vi fokus på, hvordan filmen bruger humor samt sproglige og filmiske virkemidler til at formidle sit budskab og nå modtagergruppen.
Vil du have mere hjælp til at analysere kampagnefilmen, kan du bruge vores vejledning:
Forskrækkelsen og Brostrøms intense stilhed har en humoristisk virkning
En af årsagerne til, at folk ser gyserfilm, er, at der er noget morsomt ved at blive forskrækket. I hvert fald så længe man ved, at man ikke reelt er i fare. Gyserfilmens tiltrækningskraft minder i den forstand om rutsjebanens – begge giver et sikkert adrenalinsus.
Forskrækkelsen over at se Søren Brostrøm i spejlet har en lignende virkning. Da chokket har lagt sig, kan vi grine over vores umiddelbare reaktion. Humoren bliver forstærket af Søren Brostrøms tavse og truende skuespilpræstation.
Han viser sig som en slags fysisk repræsentation af den samvittighed, som drengen forsøger at undertrykke. Han behøver ikke at sige noget som helst – hans blotte tilstedeværelse er nok. Vi ved alle sammen, hvad han ville råde drengen til. Hans truende blik understreger, at det er alvor.
Drengen er da også hurtig til at fange budskabet. Han bliver hjemme. Filmen viser målgruppen, at de inderst inde udmærket ved, hvad der er det rette at gøre, hvis de står i samme situation som drengen i filmen. Ord er overflødige – synet af Søren Brostrøm siger det hele.
