På de næste sider finder du vores bud på perspektivering af Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus fra 1723. Du kan lave mange forskellige perspektiveringer. Det kan fx være en litteraturhistorisk eller tematisk perspektivering, men det kan også være en perspektivering til lignende tekster eller til Holbergs øvrige forfatterskab.
Først får du en perspektivering til den litterære periode. Her kan du læse om, hvordan stykket forholder sig til sin samtid og til oplysningstidens idéer. Her vil vi også trække tråde til Holbergs forfatterskab og til genren klassicistisk drama.
Dernæst giver vi dig en tematisk perspektivering, som handler om nutiden. Her ser vi på, hvordan Holbergs stykke berører temaer, som stadigvæk er aktuelle i dag. Afsnittet kommer ind på spørgsmålet om identitetsdannelse og konformitet (at indordne sig under samfundets normer), ligesom det ser på nutidens tendens til at være skeptisk over for videnskaben.
Uddrag
Her kan du læse et kort uddrag fra vores perspektivering til litterær periode:
Modstand mod censur og fortaler for kvinders rettigheder
Holberg var en fast tilhænger af den enevældige konge, som i øvrigt også belønnede Holbergs arbejde på universitetet ved at gøre ham til baron. Holberg har dog i flere skrifter udforsket naturretslige tanker og herunder vendt sig imod samtidens censur.
Alle værker, som man gerne ville udgive offentligt, skulle gennem censuren først. Som regel var det professorerne på universitetet, som på skift varetog opgaven som censor. De gennemlæste værkerne og bestemte sig for, om de måtte udgives. Blev værkerne godkendt, fik de stemplet Imprimatur, som betød “må trykkes”. Holberg mente, at censuren kunne forhindre udgivelsen af gode og vigtige tanker og var helt generelt tilhænger af trykkefrihed. Censuren nævnes kort i Erasmus Montanus, da Per Degn spørger til, hvem der står for censuren.
Holberg var til gengæld optaget af kvindernes rettigheder i samfundet. Selvom kvindeskikkelserne i Erasmus Montanus måske virker som stereotypiske, svage kvinder, der konstant lader følelserne løbe af med sig, så fremstiller Holberg andre steder et billede af kvinden som en stærk og kompetent person. I Erasmus Montanus ser vi dog, at Magdelone går op i mod Jeornimus og kritiserer hans beslutninger, selvom Jeronimus får det sidste ord.
