Her får du hjælp til at skrive den analyserende artikel ”Digte om solnedgang”. I artiklen skal du analysere, fortolke og sammenligne to digte: ”Arlanda-Kastrup, 1. maj 2011” af Rasmus Nikolajsen fra digtsamlingen Tilbage til unaturen (2016) og ”Solnedgang” af den norske digter Andreas Munch fra digtsamlingen Nye Digte (1863).
Opgaven indgik ved skriftlig eksamen i Dansk A på STX 20. maj 2021. Du kan også bruge vores opgavehjælp, hvis du arbejder med digtene i en anden sammenhæng.
I opgavehjælpen finder du først en podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå digtene. Herefter guider vi dig til at forstå opgaveformuleringens krav og finde et fokus for din analyserende artikel. Det gør vi bl.a. ved at stille en række arbejdsspørgsmål, som er dækkende for opgaveformuleringen.
Du kan sammenligne dine svar på spørgsmålene med vores besvarelser, som du finder i vores analyse og fortolkning af henholdsvis “Arlanda-Kastrup, 1. maj 2011” og “Solnedgang”. Som afslutning på opgavehjælpen giver vi forslag til, hvordan de to digte kan sammenlignes og perspektiveres.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag af vores opgavehjælp:
Litteraturhistorisk perspektivering
I en litteraturhistorisk perspektivering giver det også mening at fokusere på livssynet i de to digte. "Arlanda-Kastrup, 1. maj 2011" virker pessimistisk og meget kritisk over for den moderne verden. Digtet kan endda tolkes som del af den økokritiske litteratur, som vi har forklaret i analysen og fortolkningen af digtets livssyn. Det er et livssyn, der er fremtrædende i samtidslitteraturen, hvor mange forfattere netop forsøger at rykke naturen i fokus, så det ikke er alt, der handler om mennesket og det enkelte individ.
Den økokritiske litteratur er særligt opmærksom på de ødelæggelser, som mennesket og menneskets moderne teknologier kan medføre i naturen. Derfor er der ikke et gensidigt forhold mellem menneske og natur, sådan som vi fx ser det i romantikkens naturbeskrivelser. Her spejler individet sig typisk i den ydre natur, så det er tydeligt, at mennesket hænger tæt sammen med naturen. Det ser vi masser af eksempler på i "Solnedgang", som også har et billedsprog, der er typisk romantisk. Her er fx klare besjælinger og symboler, der giver ikke-menneskelige fænomener et indre liv, og som i det hele taget giver en dybere betydning til naturen.
Litteraturhistorisk set er "Solnedgang" fra den sene romantik. Digtet udtrykker dog en form for organismetanke, der minder om universalromantikken, som vi typisk placerer i den tidlige del af perioden. Men her er det vigtigt at huske, at universalromantikken dukker op gennem hele den romantiske periode. Vi kender det fx fra H.C. Andersens eventyr "Klokken" (1849).
