Nero

Hvem var Nero?

Nero var en romersk kejser, som regerede i perioden 54-68 e.Kr. Han var en upopulær regent, der fremstilles negativt i de romerske kilder. Som adoptivsøn til den afdøde kejser Claudius blev han i år 54 indsat som ny kejser, bare 16 år gammel.

Nero huskes mest som en brutal hersker, der fik henrettet eller snigmyrdet et stort antal personer, bl.a. sin stedbror, mor, første hustru og sin lærer, Seneca. Ifølge rygterne stod han også bag en stor brand i Rom og skød skylden på de kristne, hvilket gav ham et meget negativt eftermæle. De fleste historikere mener dog, at ildspåsættelsen kun var et rygte.

Neros regeringstid udviklede sig meget kaotisk, og han endte med at begå selvmord, efter at både senatet og militæret havde vendt sig imod ham.

Nero som kejser

Her beskriver vi Neros tid som kejser, hans evner som statsleder, hans dårlige ry samt hans endelige krise og død.

Vejen til magten og den første tid som kejser

Nero var ikke kejser Claudius’ biologiske søn og derfor ikke det oplagte valg som kejser. Det var derimod Britannicus, som var ægte søn af Claudius. Men efter at Neros mor, Agrippina, blev gift med Claudius, arbejdede hun hårdt på at fortrænge Britannicus og overtale Claudius til at udnævne Nero som sin efterfølger. Det lykkedes, og da Claudius døde i år 54, blev Nero kejser. Britannicus blev senere forgiftet og var ude ...