Seneca

Senecas liv (4. f.Kr.-65 e.Kr)

Seneca, også kendt som Seneca den yngre, var en romersk filosof, forfatter og politiker, som levede i tiden 4. f.Kr.-65 e.Kr. Han var stoisk filosof og spillede en vigtig rolle i formidlingen af stoicismen, som blev den dominerende filosofi blandt de herskende romere i kejsertiden. Flertallet af de romerske kejsere havde stoiske idealer, og bl.a. Marcus Aurelius (kejser 161-180 e.Kr.) var stoisk filosof og forfatter.

Seneca var Neros lærer i årene 49-62. Da Nero blev kejser i år 54, blev han kejserens rådgiver og førsteminister. Derved fik han enorm politisk indflydelse. Han trak sig dog tilbage fra politik i år 62 pga. Neros ustabile sind. I år 65 vendte Nero sig imod Seneca og tvang ham til at begå selvmord. Ifølge historikeren Tacitus tog han selvmordet med ophøjet ro, stoisk ro.

Stoicismen hos Seneca

Seneca regnes for den største blandt de stoiske filosoffer fra Rom og som en vigtig formidler af stoicismen. Han er særligt kendt for at omsætte den strenge stoiske filosofi til det levede liv, sådan at filosofien fremstår som en realistisk livsvej at vælge.

Senecas breve og andre stoiske værker

Seneca skrev mange værker med stoisk indhold. Kendt er især hans Moralske Breve til Lucilius, der også går under titlen Senecas breve. Der er bevaret i alt 124 breve, hvori han forklarer vennen Lucilius om den stoiske livsvej og filosofi (og om meget andet).

Særligt berømt er Brev 47, hvor han forklarer, at slaver bør anses for at være ligestillede medmennesker og derfor skal behandles med respekt. Det var et brud på normerne...