Militær og krigsførelse

Den romerske hær og flåde

En af hovedårsagerne til romernes magt og rigets enorme omfang var naturligvis den militære slagkraft. Den romerske hær var inddelt i legioner, som var enheder på ca. 5.000 soldater, kaldet legionærer. Legionens øverste leder var en general.

Der var en klar og effektiv struktur i hæren. Hver legion bestod af 10 korhorter, som igen var inddelt i 6 delinger på hver ca. 80 soldater. Hver deling var ledet af en centurion, en laverestående officer. På den måde kunne legionen både arbejde som samlet styrke og dele sig op i mindre enheder med specielle opgaver.

Hærens styrke skyldtes især en jerndisciplin blandt soldaterne, som blev opretholdt vha. meget hårde straffe for at svigte eller gå imod en ordre. Men romerne var også berømte for deres mod, taktiske evner og organisering på slagmarken. Det store vejnet, som de efterhånden fik skabt, gjorde desuden, at de forholdsvis hurtigt kunne flytte legionerne rundt i riget.

I løbet af de puniske krige mod Karthago (264-146 f.Kr.) fik romerne opbygget en stærk flåde af krigsskibe. Det blev afgørende for den totale dominans over Middelhavsområdet, som de lykkedes med at etablere.

I senrepublikkens tid og kejsertiden blev hæren professionel. Soldaterne var...