Afsekularisering og genfortryllelse

De stærke sekulariseringsteorier holder ikke stik

Det står klart, at de såkaldte stærke sekulariseringsteorier har vist sig ikke at holde stik. Ganske vist har religion fået en anden rolle i samfundet, men den er hverken død eller fuldstændig privatiseret. Tværtimod står religion og religiøse forklaringer på nogle områder og i nogle lande stærkere end nogensinde før. 

Denne tendens til at religionen finder vej tilbage som et relevant tilbud for mennesker, har fået flere navne. De kan opfattes som synonyme, men har forskellige baggrunde, derfor præsenterer vi de to hyppigst anvendte i de følgende afsnit.

Afsekularisering

Begrebet “afsekularisering” blev dannet af den amerikanske sociolog Peter L. Berger efter han indså, at den overordnede sekulariseringsteori, som han selv tidligere var talsmand for, ikke holdt stik.

Afsekularisering betegner en bevægelse væk fra sekularisme, altså et samfunds tendens til at blive mere religiøst efter en periode med sekularisering. Det er værd at være opmærksom på, at afsekularisering dækker over grader, dvs. at det ikke nødvendigvis betyder, at et samfund bliver fuldstændig afsekulariseret. Afsekularisering kan også betegne, at nogle dele af samfundet giver plads til at religiøs tro og praksis får mere plads og betydning.

Berger argumenterede for, at moderniteten og det moderne samfund ikke nødvendigvis fører til stadig større sekularisering. Tværtimod mente han, at globalisering og modernisering kan føre til en genoplivning af religion, fordi religion kan tilbyde mening og svar på eksistentielle spørgsmål, som fornuft og videnskab ikke beskæftiger sig med.

Genfortryllelse

Begrebet “genfortryllelse” blev dannet af den amerikanske historiker og samfundskritiker Morris Berman (1944- ) i 1980’erne. Det er dog først i de senere år...