Middelalder og renæssance

Udviklinger fra middelalderen til renæssancen

Forholdet mellem middelalderen og renæssancen er relevant at se på, fordi middelalderen udgjorde den baggrund, som renæssancen opstod på. 

Det er svært at lave en klar skillelinje mellem de to perioder, fordi de europæiske lande hver især har brugt begivenheder fra deres historie til at definere slutningen på middelalderen. Generelt siger man dog, at den europæiske middelalder sluttede omkring år 1500.

Herunder opridser vi tre overordnede udviklingstendenser i renæssancen, som adskilte sig fra, hvordan man gjorde i middelalderen. 

Øget rationalitet førte til kritisk tænkning

Humanismen lagde stor vægt på individets rationalitet (fornuft). Dette medførte især en begyndende frigørelse fra middelalderens religiøse verdensbillede.

Individets fornuft afløste kirkens bud 

Mens man i middelalderen så verden med katolsk kristne øjne og adlød kirkens bud, blev man i renæssancen mere optaget af at lade sig lede af sin egen rationalitet (fornuft). Det hang sammen med det nye, optimistiske menneskesyn, man fik i renæssancen: Man fik simpelthen en anden tiltro til individets potentiale og evner. 

Netop fordi renæssancetænkerne mente, at mennesket ofte kunne finde svarene selv frem for at søge svar i religionen, mi...