Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Plasticsolen”. Digtet er skrevet af Michael Strunge og udkom i 1981 i Vi folder drømmens faner ud.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:

Dansk

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

Bymiljøet forbindes med blindhed, koma og død

Bymiljøet er det fysiske miljø, som digtet personer bor i. Det beskrives allerede fra de første verslinjer som et koldt og skræmmende miljø, hvor gaderne er “fyldt med blinde børn” og det blæser koldt. Vi hører, at blindheden kommer af solens stråler, der beskrives som "stråler af jod".

Det beskrives også, hvordan det regner ned med affald fra himlen: “radioer, / pilleglas, aviser, sæbe og splintret glas.” samt at byens lyde består af “støj fra døende maskiner”. Vi får altså indtrykket af et forurenet miljø i et moderne industrielt samfund.

Byens gader med husenes facader kaldes for det “tomme kranium”. Senere hører vi om, hvordan asfalten sover “Dybt i coma”. Vi får altså forbundet byens miljø med meget negative forestillinger om blindhed, koma og død.

Samtidigt kan vi tolke affaldet som metonymier for alle de ting i kulturen, der manipulerer og bedøver mennesker. Massemedier som radio og aviser manipulerer med os. Piller og alkohol (glasskår) bedøver os. Sæbe skurer os rene, så vi bliver anonyme og tilpassede.