Sprog

Assonans skaber digtets stemning

“Plasticsolen” er et moderne digt uden fast rim og rytme. Lydligt er digtet dog præget af assonans, hvor de samme vokaler gentages og dermed binder linjerne sammen. Her er et eksempel på, hvordan ø, i og æ skaber et sammenhængende klangbillede:

Denne tidlige aftens musik
består af støj fra døende maskiner.
Nylonvinden blæser koldt
og dækker de levendes hud
med et tyndt lag smerte.

Gentagelsen af vokalerne skaber ikke kunne sammenhæng mellem linjerne. De skaber også et sammenhængende lydbillede, der under…

...

Sproget lægger vægt på sanseindtryk

Digtets sprog er præget af mange sanseindtryk. Der er kulde og varme i “det blæser koldt” og “det golde, lunkne hav”. Der er lyde i “støj fra døende maskiner” og “mågeflokke”. Der er lugte i “gærer”.  Det er altså ikke behagelige sanseindtryk, digtet fremstiller. 

Tværtimod kan vi læse det som et slags angreb på vores sanser, der kulminerer i et angreb på følesansen, hvor huden dækkes “med et tyndt lag smerte”. Smerten er re…

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind