Sprog og billedsprog

Digtets ordforråd kan fordeles i fire semantiske skemaer

Sproget i ”Nultime” kan virke fuldstændig uoverskueligt og uforståeligt. Man skal ikke føle sig dum, hvis man bliver forvirret. Den kaotiske og desorienterende virkning en nemlig en del af pointen med digtets sprog. 

Den totale forvirring er med andre ord et tegn på, at man er på rette vej. Man fornemmer nemlig allerede lidt af, hvordan det er at være et moderne menneske, som må leve med bevidstheden om, at den totale undergang er en reel mulighed. 

Forvirringen er således det første, men ikke det sidste, skridt på vejen mod en analyse af digtets sprog. 

Det næste skridt kunne være at inddele digtets ordforråd efter de forskellige semantiske skemaer, der er i spil. Det kan hjælpe med at skabe et overblik over, hvad digtet egentlig taler om. 

Et semantisk skema er en gruppe af ord, hvis betydning hænger sammen. I ”Nultime” er der især tre semantiske skemaer, som er værd at dykke ned i. Der er en masse ord, der har med naturen at gøre. Der er en gruppe ord, som har med den moderne videnskab og teknologi at gøre. Og der er ord, som har med tiden at gøre. De tre semantiske skema er de grundlæggende ”byggesten”, som digtets sprog er bygget af. 

Overordnet kan vi sige, at digtet opstiller en modsætning mellem naturen og den moderne teknologi og videnskab. Tiden er det element, som endelig får de to modsætninger til at støde sammen på en destruktiv måde i ”opbrugthedsøjeblikket”, hvor den moderne udvikling bliver en afvikling af men...