Personkarakteristik
- Gretes sprogbrug, tanker og handlemåde viser os, at hun gerne vil virke moden af sin alder
- Gretes tanker om forældrene viser os, at hun drømmer sig væk fra realiteterne
- Moren insisterer på sin frihed og bryder med samtidens stereotype kvindebillede
- Faren er kedelig og sur ifølge Grete
- Forholdet mellem faren og moren er konfliktfyldt og kompliceret
- Personerne er runde
Gretes sprogbrug, tanker og handlemåde viser os, at hun gerne vil virke moden af sin alder
Grete er hovedpersonen i Tove Ditlevsens "Nattens Dronning". Hun er 10 år gammel, men virker meget moden af sin alder. Modenheden kommer til udtryk i hendes interesser: Hun sminker sig og læser romaner i dameblade.
Gretes modenhed kommer også til udtryk i hendes tanker og handlinger. Hun tager meget ansvar for, at familien skal fungere. Fx tager hun ansvar for at rydde op efter moren, da hun er taget til karneval.
Grete undertrykker også flere gange sin gråd, formentlig fordi hun ikke vil være til besvær. Undertrykkelsen af hendes følelser er et udtryk for, at hun påtager sig ansvar for familiens velbefindende. Fx prøver hun at bide gråden i sig, da hun bliver skræmt over sin fars hån mod moren: “Tårerne dryppede langsomt ned på den plettede, nøgne bordplade. Hun bed sig i knoerne og prøvede at tænke på karnevallet”.
Udadtil fremstår Grete altså tapper og moden, men hun græder, når forældrene ikke ser det. Det viser os, at det er hårdt for Grete at være fanget i sine forældres konfliktfyldte relation. Men hun undertrykker sine egne behov for at skåne forældrene for mere besvær. Hun er nødt til at være voksen, for der er ikke plads til at være barn i hjemmet.
Grete er meget opmærksom på sit køn
Gretes modenhed kommer også til udtryk i hendes forhold til sit køn. Hun er for eksempel ”glad, hun ikke var en dreng”. Hun er også opmærksom på den seksualitet, der nogle gange forbindes med kvinderollen: Hun kigger ”kælent” på sig selv i spejlet og er meget betaget af morens sminke. Generelt set kan vi sige, at hun gerne vil være en voksen kvinde. Hun glæder sig til at blive 14, for da må hun komme med til karneval. Det kan man også se som en slags forventning til at blive kønsmoden.
Beskrivelserne af karnevallet har desuden også seksuelle undertoner. Fx hører vi, at morens dragt er meget bar: Den dækker hverken hals eller skuldre, hvilket sikkert har været ganske seksuelt i 1952. Grete forestiller sig, at karnevallet foruden Nattens Dronning er fyldt med amor’er og Carmen’er. Amor er en kærlighedsgud, og Carmen er symbol på seksuel frigørelse. Det er altså ikke umiddelbart en klassisk, uskyldig kostumebal...
