[12]

Nattens Dronning

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere novellen “Nattens Dronning” af Tove Ditlevsen. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen. Derudover får du også et resumé af teksten, baggrundsinformation og hjælp til at fortolke og perspektivere teksten. 

Præsentation af teksten

Titel: Nattens Dronning
Forfatter: Tove Ditlevsen
Genre: Novelle

Tove Ditlevsen var en dansk digter og forfatter, der levede fra 1917 til 1976. Hun udgav både digte, noveller og romaner og blev især kendt for personlige og selvbiografiske tekster. Tove Ditlevsen voksede op under fattige kår på Vesterbro i København. Opvæksten gav hende et godt kendskab til samfundets lavere klasser, og det afspejler sig i “Nattens Dronning”, hvor vi får indblik i livet i en arbejderfamilie. 

Ditlevsens noveller har ofte et psykologisk fokus, og det er “Nattens Dronning” et godt eksempel på. Ditlevsen har på egen krop oplevet den ensomhed og skyldfølelse, man uberettiget kan stå med som barn i et kompliceret familieliv. Disse erfaringer præger store dele af Ditlevsens forfatterskab. Vi ser dem også i “Nattens Dronning”, hvor vi følger den 10-årige Grete, der er fanget i sine forældres komplicerede relation.

Uddrag

Her får du et uddrag af vores analysehjælp:

Novellens titel har flere betydninger

Novellens titel, “Nattens Dronning”, refererer til morens udklædning, der hedder “Nattens Dronning”. Det er en overdådig dragt med skinnende sølvpailletter og tarlatan, som moren skal have på til karneval. Der er en stor kontrast mellem moren og dragten: Moren er nemlig på ingen måde en dronning. Hun er fattig og arbejder som rengøringshjælp. På den måde er der en stor kontrast mellem novellens titel og miljø.

Titlen har også en anden betydning. Den klinger ironisk, hvis man ser den som beskrivelse af Gretes situation. Hun gør alt andet end at blomstre op om natten. Når moren er ude som “Nattens Dronning”, og faren er på arbejde, så skal den 10-årige Grete være alene, rydde op og være tapper, selvom hun er bange. Hun påtager sig et ansvar som hun, alderen taget i betragtning, ikke burde. Det er måske også derfor, hun drømmer om at blive “Nattens Dronning”, når hun bliver stor: Hun drømmer om et bedre liv. 

Derudover er Nattens Dronning også navnet på en kaktus, og kaktussens kendetegn giver novellen et symbolsk lag. Nattens Dronning-kaktussen blomstrer nemlig kun om natten. Den åbner sig ved solnedgang og visner igen ved solopgang. Vi kan derfor læse titlen som et symbol på morens situation. Om natten får hun den frihed og den glæde, hun måske savner i dagtimerne, men hun visner også efterfølgende. Hendes frihed og glæde er således kortvarig. Hun kan ikke være Nattens Dronning for evigt. Glæden varer kun en enkelt nat, og derefter er det tilbage til den barske virkelighed.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Nattens Dronning

[12]
Bedømmelser
  • 15-11-2021
    Givet af 2.g'er på STX
    Analysen og baggrundsinformationen er meget dybdegående, men perspektiveringen er noget klam og for folkeskole-agtig. Kunne med fordel bruge et gennemsyn
  • 08-11-2022
    Givet af 2.g'er på STX
    Den hjælper mig til at finde ud af tekstens indhold og hjælper en med at finde ud af hvordan man skal gå til opgaven
  • 14-04-2024
    Givet af Folkeskoleelev i 8. klasse
    Det var rigtig meget hjælp! Tak for hjælpen. Jeg kommer helt klart til at få 12 nu!
  • 13-05-2024
    Givet af HF-elev på 2. år