Perspektivering

“Livet i badeværelset” er klassisk konfrontationsmodernisme

Der er mange træk i Rifbjergs digt, som er udtryk for den litterære periode, der kaldes konfrontationsmodernisme. Det er ikke så underligt: Klaus Rifbjerg var en af hovedkræfterne bag denne form for modernisme, og perioden endte faktisk med at blive opkaldt efter hans samfundskritiske digtsamling Konfrontation fra 1960.

Tanken i konfrontationsmodernismen var grundlæggende, at litteraturen skulle konfrontere problematikkerne i den moderne virkelighed, så de blev synlige og mærkbare for folk. 

Samfundet var blevet et følelseskoldt sted, som kun fokuserede på teknologi, forbrug og tings funktionalitet. Det betød blandt andet, at det blev svært at være menneske og at finde en mening med det hele. For hvem er du, hvis din værdi kun opgøres efter, om du kan bruges til noget? Vi ser også dette eksistentialistiske spørgsmål i “Livet i badeværelset”, hvor sæben får nok af kun at have værdi i kraft af sit “funktionalistiske legeme”, der skal “bruges og opbruges”.

Konfrontatonsmodernisterne mente, at den moderne virkelighed medførte en fremmedgørelse, altså en følelse af ikke at høre til eller passe ind, hvilket førte til ensomhed og en følelse af meningsløshed. Mennesket havde med andre ord en identitetskrise i 1960’erne, hvor det nye velfærds- og forbrugssamfund medførte store ændringer, også i samfundets værdier. 

Vi fornemmer denne fremmedgørelse i forholdet mellem sæben og...