Rim og rytme

Rytmen er ubunden, men betoner alligevel det sagte

Hvis et digt har en bunden rytme, er rytmen typisk den samme i alle digtets strofer. Men “Livet i badeværelset” af Klaus Rifbjerg er et modernistisk prosadigt. Det betyder, at der ikke er nogen fast rytme. Det ser vi helt konkret ved, at digtets strofer ikke indeholder lige mange vers, og at de enkelte vers i stroferne ikke er lige lange. Derudover er versene opbygget af meget forskellige ordklasser og sætningsled, så heller ikke dér er der en klar sammenhæng og rytme.

En fri rytme som denne kan dog godt undersøges nærmere. Det er ikke tilfældigt, hvor den ene verslinje stopper, og den anden begynder. Læg for eksempel mærke til, hvor linjerne knækkes i denne strofe, hvor sæben pludselig bliver truende:

Men tag mig ikke hårdt
kom ikke med gale hænder og kryst mig.
Bliv fra min krop
med disse knugende, heftige hænder.
Jeg er ikke for fastholdere.
Fang mig
og jeg forsvinder i vandet.

Sæben forsøger at sætte sig i respekt, og vi kan næsten mærke den bevidste kunstpause, der ligger efter hver a...