Polykrates' ring
Her finder du hjælp til at analysere og fortolke “Polykrates’ ring”, der er en fortælling i Herodots historie, 3. bog, kapitel 39-43 og 120-125.
- Baggrundsviden: Hvem var Polykrates?
- Resumé
- Analyse og fortolkning
- Guderne er misundelige og vil ikke tillade mennesker for stor lykke
- Polykrates får ringen igen: Man kan ikke undgå sin skæbne
- Ringen har symbolske betydninger
- Polykrates bliver overmodig og begår hybris
- Fortællingen viser menneskets begrænsning og skæbnens magt
- Herodot vurderer Polykrates forholdsvis positivt
- Perspektivering til “Kong Kroisos”
- Perspektivering til Herodots historieværk og metode
Baggrundsviden: Hvem var Polykrates?
Polykrates var en succesfuld tyran (enehersker) på den græske ø Samos i perioden 535-522 fvt, dvs. frem til 25 år før perserkrigene brød ud. Samos ligger ud for Lilleasiens vestkyst, dvs. nutidens tyrkiske vestkyst (se kort), og Polykrates lykkedes med at erobre flere af de omkringliggende øer.
Polykrates’ rige var nabo til Perserriget, som på dette tidspunkt havde indlemmet hele Lilleasien. Forholdet mellem grækeren Polykrates og perserne var en del af de stridigheder, som ledte frem mod perserkrigene. Derfor er Polykrates interessant for Herodot i hans undersøgelse af bagvedliggende årsager til, at krigene brød ud.
Resumé
Her giver vi et resumé af Polykrates-historien, der består af to dele.
Polykrates’ ring (3. bog, 39-43)
Polykrates har gennem et oprør formået at tage magten på øen Samos, hvor han er blevet enehersker. Undervejs har han dræbt sin ene bror og forvist den anden fra øen. Han har heldet med som hersker, angriber alt og alle, og han formår at erobre mange naboøer og byer.
Polykrates gør sig til ven (gæsteven) med Amasis, kongen af Egypten. Amasis undrer sig over vennens evige medgang og bliver bekymret, fordi han er af den overbevisning, at guderne bliver misundelige og ikke vil tillade mennesker for meget lykke. Han giver derfor Polykrates det særprægede...
