Miljøbeskrivelse

Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.

Det fysiske miljø i husmandskvarteret er kendetegnet ved ringe boligforhold. Det sociale miljø i husmandskvarteret er kendetegnet ved barske levevilkår. Kathrines udseende, barnets helbred og Elses liv vidner om barske levevilkår.

Fysisk miljø: Ringe boligforhold

Det fysiske miljø beskrives som et fattigt miljø, der er præget af underskud. Vi får blandt andet indblik i det fysiske miljø via beskrivelserne af Elses hus samt af hendes og Kathrines udseende.

Elses hus beskrives som ”forladt og forglemt”, “spøgelsesagtigt” og som noget, der er smuldret hen. Indenfor er der en muggen lugt, rokken er skimlet og potteplanterne er visne. Om natten kommer der rotter derind, som kravler op i sengen. Vi befinder os altså i et miljø uden overskud til at vande potteplanterne, gøre rent eller vedligeholde huset.  

De fysiske omgivelser vidner også om, at Elses og Kathrines miljø er fattigt. Kathrines tøj er pjaltet, hendes ansigt er udtæret, og hun har et magert bryst. Else er også meget tynd, hvilket kan skyldes hendes sygdom, men formentlig også har at gøre med, at hun er underernæret på grund af fattigdom.

Vi får også beskrevet husmændenes fysiske miljø på et mere overordnet plan hen imod novellens slutning:

Nede for hans Fødder laa den lille Bondeby med sit runde, svagt kobberfarvede Gadekær og sine otte-ti smukke Bøndergaarde, hvorfra den taktfaste Lyd af Plejlene lød som et roligt, sundt Hjerteslag. Som smaa Herresæder l...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind