Komposition

Kaldes også opbygning.

Handlingen i “En Vandringsmand” er bygget op som et lineært forløb, hvilket understøtter fortællingens realisme. Teksten begynder med en præsentation, som er et langt tankereferat, hvor fortælleren gengiver vandringsmandens tanker. Novellens vendepunkt optræder, da vandringsmanden beslutter sig for at gå ind i den gamle dames hus. Dette punkt får stor betydning for den øvrige handling og for hovedpersonens udvikling. Slutningen er lukket, idet novellens konflikt løses.

Handlingen er et lineært forløb

Handlingen i “En Vandringsmand” er bygget op som et lineært forløb, dvs. begivenhederne finder sted i en naturlig, kronologisk rækkefølge uden spring i tid.

Novellen har tre dele - en præsentation, en midte og en slutning. De tre dele er markeret med to brud i teksten.

Novellen begynder med en præsentation, hvor vandringsmanden ankommer til egnen. Han forestiller sig, hvordan fortiden må have været forfærdelig for bønderne og glæder sig over, at verden nu har ændret sig til et mere frit og humant sted.

Herefter optræder novellens vendepunkt: Vandringsmanden beslutter sig for at gå ind i et gammelt hus, han ser på sin vej. Vendepunktet er starten på novellens midte, hvor novellens hovedperson ser, at forholdene i virkeligheden ikke er så gode, som han troede.

Novellen afsluttes med, at vandringsmanden står på en bakketop og betragter bondebyen og husmændenes lerhytter. Her ser han kontrasten mellem de to bydele. Det er gået op for ham, at hans tro på friheden, fremskridtet og humaniteten ikke holder stik.

Handlingen er sammenhængende og strækker sig fra én begyndelse til én slutning uden afbrydelser i form af store spring frem eller tilbage i tid.

Virkning

Det lineære handlingsforløb gør “En Vandringsmand” til en realistisk fortælling. Den kronologiske rækkefølge er i overensstemmelse med, hvordan vi oplever virkeligheden.

Novellens komposition understøtter hovedpersonens indre udvikling: Vandringsmanden er naiv, men så møder han virkeligheden, og ved novellens afslutning har han indset, at verden ikke er så idyllisk, som han troede.

Teksten begynder med en præsentation

Teksten begynder med en præsentation, som strækker sig fra novellens f...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind