Perspektivering

"Klods-Hans" udtrykker centrale tendenser i romantikken

”Klods-Hans” blev første gang udgivet i 1855, det vil sige i slutningen af den periode, vi kalder romantikken. Et af romantikkens særlige kendetegn er, at der ofte er stor vægt på personligheden og det umiddelbare i modsætning til det lærde og gennemtænkte. Det er ”Klods-Hans” et godt eksempel på.

I ”Klods-Hans” er modsætningsforholdet mellem det umiddelbare og det lærde meget klar. Modsætningen kommer til udtryk i fremstillingen af Klods-Hans og de to brødre. Vi kan sige, at Klods-Hans repræsenterer det umiddelbare, imens de to brødre repræsenterer det lærde og dannede. De to brødre bliver fx beskrevet i begyndelsen af eventyret, hvor vi hører om deres dannelse og lærdom:

Den Ene kunde udenad hele det latinske Lexicon og Byens Avis for tre Aar, og det baade forfra og bagfra; den Anden havde gjort sig bekjendt med alle Laugs-Artiklerne og hvad hver Oldermand maatte vide, saa kunde han tale med om Staten, meente han, dernæst forstod han ogsaa at brodere Seler, for han var fiin og fingernem.

Her ser vi, at de to brødre bliver beskrevet som lærde og med særligt fine evner. Kort efter hører vi om Klods-Hans: ”"Det er noget Snak!" sagde Faderen, "Dig giver jeg ingen Hest. Du kan jo ikke tale! nei, Brødrene det er Stads-Karle!” Eksemplet viser helt tydeligt, at Klods-Hans ikke har den samme lærdom, som de to brødre har.

I løbet af ...