Komposition

Novellen starter in medias res

”Glansbilleder” starter in medias res. Vi bliver kastet direkte ind i præsentationen af manden på bænken:

Han kunne ligne enhver langhåret ung fyr, som han sad der på bænken i sine blå, forvaskede cowboybukser og læderjakke med de skinnende knapper og søm, men brillerne han bar var så mørke at de helt skjulte øjnene og der lå en sort schæfer for fødderne af ham. Og så var det et mærkeligt afsides sted han havde anbragt sig.

Novellen starter altså med en præsentation af manden. Vi får en fornemmelse af, at der må være noget særligt ved ham. På det her tidspunkt ved vi ikke, at han er blind. Vi får kun et lille hint, da der står, at hans briller var mørke, ellers får vi det først at vide senere i novellen. 

Indledningen med in medias res gør os nysgerrige på manden. Vi får lyst til at læse videre, da vi gerne vil vide, hvem han er, og hvad der sker med ham.

I novellens midte opbygges venskabet

Novellens midte er en slags spændingsopbygning. Manden og pigen...