Fortælleteknik

Novellen har en tredjepersonsfortæller, der især gør brug af sanserne til at fortælle

”Glansbilleder” er fortalt af en tredjepersonsfortæller. Det er en fortæller, der beskriver, hvad der sker, men ikke går særligt meget ind i personernes tanker og følelser. 

Fortællerens synsvinkel er oftest bundet til den blinde mand. Det er ikke synssansen, men hørelsen, lugtesansen og følesansen, der bliver brugt. Vi får altså mødet med pigen fortalt gennem den måde, som den blinde mand selv oplever det:

Han sad i sit bur, da den hoppende lyd af en bold der blev slået i jorden, forstyrrende kom rullende henimod ham og hørte op lige foran ham og han mærkede at nogen stod og stirrede på ham og snøftede gennem næsen.

Han fornemmer, at hun kommer hen mod ham, fordi han kan høre lyden af en bold, der hopper og derefter hendes snøft. Han kan ikke se hende, men han kan...