I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Et dejligt sted”. Novellen er skrevet af Kjell Askildsen i 1996. Den er udgivet i novellesamlingen Hundene i Thessaloniki, som Jens Christian Grøndahl oversatte til dansk i 2002.
Kvinden lever i skyggen af faren
Selvom vi ikke kender den klare årsag til kvindens angst, så er det i hvert fald ret tydeligt, at hun lever i skyggen af sin far. Det ser vi gennem det meste af novellen.
Hun insisterer konstant på, at alting skal være ligesom i farens tid. Derfor skal Martin fjerne buskads, tømme lokum, hejse flaget og mange andre ting – præcis som faren gjorde det. Der kan ikke være tale om at købe en vimpel, så de slipper for at hejse flaget op og ned.
Hun bemærker også, at Martin sætter sig på farens gamle plads ved vinduet:
Hun satte sig på slagbænken. Han skænkede op i hendes glas.
– Tak, ikke mere, sagde hun.
Han skænkede dobbelt så meget op til sig selv og satte sig ved vinduet.
– Det var dér far plejede at sidde, sagde hun.
– Ja, det har du fortalt, sagde han. Og hvor plejede din mor at sidde?
– Mor? Hun … Hvorfor spørger du om det?
– Jeg kom bare til at tænke på det. Skål.
– Som regel tror jeg hun sad her på slagbænken.
En tolkning af dette er, at hun ønsker, at Martin skal erstatte farens rolle. Måske har hun et uafklaret faderkompleks? Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at hun ikke rigtigt kan huske sin mor, men alligevel indtager morens plads på slagbænken.
Det kan give god mening at se den mytiske mand på odden, der to gange skræmmer kvinden, som et billede på farens skygge. Den slipper hende faktisk først, da Martin til sidst i fortællingen har været ude på odden. Her tager han måske faderrollen på sig.