På de næste sider får du hjælp til at analysere “Et dejligt sted”. Novellen er skrevet af Kjell Askildsen i 1996.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
Novellen trækker på syndefaldsmyten
Selvom novellen umiddelbart forekommer realistisk, så er der alligevel en del symbolik til stede i den. Der er mange elementer i novellen, som kan lede tankerne hen på den bibelske syndefaldsmyte.
De to hovedpersoner befinder sig ”Et dejligt sted”, næsten som i Edens Have. Sommerhusets grund er ligesom Edens Have afgrænset fra omverdenen. Der er skov og vand omkring det, og adgangen til det spærres af et led.
Martin lægger ved ankomsten straks mærke til æbletræet, som blomstrer. Senere sætter han sig under det. Her er en parallel til kundskabens træ i Bibelen.
Den mystiske mand på odden gør, at kvinden føler sig angst og måske overvåget. Igen en parallel til den bibelske myte, hvor Gud ser alt. Samtidigt er det næsten, som om at hendes far svæver over huset og styrer det hele. Det er også en parallel til Gud, hvis bibelske tilnavn jo også er ”Faderen”.
Forholdet mellem kvinden og Martin er blottet for erotik, indtil Martin i novellens vendepunkt hiver dynen af hende og afslører hendes nøgenhed. Det kan også være en parallel til den bibelske fortælling. Da Adam og Eva spiser den forbudte frugt, bliver de opmærksomme på deres nøgenhed og dækker sig til med figenblade...
