Tibetansk buddhisme (vajrayana)

Tibetansk buddhisme er den mest udbredte form for vajrayana-buddhisme. Derfor sætter man i praksis ofte lighedstegn mellem de to, hvilket vi også gør her. Når vi skriver “vajrayana”, mener vi altså også tibetansk buddhisme.

Hvad er tibetansk buddhisme og vajrayana?

Vajrayana og tibetansk buddhisme er en videreudvikling af mahayana, der i højere grad fokuserer på brugen af ritualer, mantraer og tantriske teknikker som en hurtig vej til at opnå oplysning og frelse. Den er også karakteriseret ved, at den religiøse lærer, lamaen eller tulkuen, har en særligt central rolle som en slags guddommelig vejleder og hjælper. Han anses for at være en bodhisattva, der lader sig genføde igen og igen for at hjælpe andre til frelse. Den øverste af de tibetanske lamaer er Dalai Lama.

Retningen kendes også som diamantvejsbuddhisme, fordi vajrayana betyder “diamantfartøjet”. Navnet har at gøre med, at vajrayana ifølge tilhængerne er den mest dyrebare og uforgængelige af de buddhistiske retninger. Vajrayana betyder desuden “tordenkile-fartøjet”, hvilket hentyder til den lynhurtige vej til frelse, som kan nås i løbet af ét liv. Ud over Tibet findes retningen i dag bl.a. også i Nepal, Mongoliet, det nordlige Indien og de fleste vestlige lande.

Se også: Noter til tibetansk buddhisme og vajrayana.

Retningens oprindelse

Vajrayana-buddhismen opstod i Indien omkring år 500 og kom til Tibet i 700-tallet, hvor den blev introduceret af den indiske læremester Padmasambhava. Den slog dog først for alvor igennem efter år 1000. I Tibet optog vajrayan...