Naturretsfilosofi

På de følgende sider kan du læse om, hvad naturretsfilosofi er, og hvordan tre tænkere har fortolket og udviklet naturretsfilosofien på forskellige måder. Du kan her læse om, hvordan Thomas Hobbes bruger naturretsfilosofien til at legitimere enevælden, hvordan John Locke bruger naturretsfilosofien til at tale for demokratiet, og hvordan Jean-Jacques Rousseau mener, at samfundspagten burde bruges til at øge friheden for individet.

Her kan du læse et uddrag af siderne om naturretsfilosofi

Naturretsfilosofien er overordnet en filosofisk retning, der ud fra opfattelser af menneskets natur forsøger at forklare, hvordan man med fornuftens hjælp kan komme frem til moralske regler, som gør sig gældende, når der ikke eksisterer samfundsskabte love. De regler kaldes naturretten.

Naturretstænkningen blev udbredt i anden halvdel af 1600-tallet før oplysningstidens begyndelse. Tænkningen spillede en central rolle i den europæiske politiske debat i oplysningstiden. Oprettelsen af enevælden og kampen for en stærkere stat blev løbende diskuteret teoretisk og filosofisk, både før og under oplysningstiden. 

Idéen om naturretten kom til at få en fundamental indflydelse på den måde, man udtænkte menneskerettigheder på i slutningen af 1700-tallet, samt hvordan man senere udviklede og etablerede de moderne demokratiske styreformer...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind