Oplysningstiden i dansk litteratur
Oplysningstidens litteratur
Oplysningstiden er en periode i dansk litteratur, hvor forfatterne skriver for at oplyse deres publikum. Litteraturen skal være nyttig, gøre folk klogere og skabe fremskridt i samfundet.
De mest udbredte genrer i oplysningstiden er essays, epistler og dramaer, herunder især komedier. Disse genrer er populære, fordi forfatterne kan bruge dem til at udforske nogle af periodens vigtige emner på en reflekterende og humoristisk måde. Essays og epistler giver mulighed for at dykke ned i et emne og vende og dreje det, mens forfatterne af dramaer kan skildre personer og situationer, som publikum kan lære af.
Den vigtigste forfatter er Ludvig Holberg. Holberg er især kendt for sine komedier, men vi læser også hans essays og epistler. Derudover forbinder vi bl.a. forfatterne Ambrosius Stub, Charlotta Dorothea Biehl, Johan Herman Wessel og Jens Baggesen med perioden.
Kendetegn og træk
Det er godt at kende de typiske kendetegn og træk ved oplysningstidens litteratur, når du skal arbejde med tekster fra perioden, f.eks. i Dansk.
Enkelt og ligefremt sprog
Sproget er generelt opbygget på en enkel måde uden en stor mængde virkemidler. Denne stil står i kontrast til barokkens tunge sprog, der ofte virkede meget kunstfærdigt med mange gentagelser, udråb og sproglige billeder. I oplysningstiden bliver stilen mere let og elegant.
Oplysningstidens litteratur er også primært skrevet i prosa. Det vil sige ligefrem tekst uden vers og strofer. Der skrives også digte i oplysningstiden, men de har typisk også et mere enkelt sprog end barokkens...
