I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Hun ser godt ud” af Vita Andersen. Digtet udkom i 1977 i Tryghedsnarkomaner.
Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. Hvis du har brug for et hurtigt overblik, kan du læse vores noter til teksten.
Digtet indgik i opgave 2 ved eksamen i skriftlig Dansk A på HHX den 7. december 2023. Opgaveformuleringen så sådan ud:
Foretag en analyse og fortolkning af "Hun ser godt ud". Perspektivér digtet litteraturhistorisk.
I analysehjælpen her får du en god støtte til at skrive din opgave. Du kan måske også få brug for vores vejledning til analyse og fortolkning på HHX. Du kan dog også bruge analysehjælpen, hvis du arbejder med digtet i andre sammenhænge.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Miljøet er materialistisk
”Hun ser godt ud” udspiller sig i et materialistisk miljø, hvor man i høj grad fremstiller og forstår sig selv gennem de ting, man køber. Digtet begynder foran en række butiksvinduer, hvor kvinden spejler sig og betragter sine bukser. De sidder godt, og det får hende til at føle sig godt tilpas. Det giver hende samtidig lyst til at købe nye ting, der kan give hende den samme positive følelse som bukserne:
hun har lyst til at købe noget
Kvinden dagdrømmer om at male sin entre i en farve, hun har set i Bo Bedre i stedet for den ”hawaiigul”, den er malet i nu. Der er altid noget nyt, man kan købe eller renovere. Det slutter aldrig. ”Bo Bedre” er titlen på et boligmagasin, som stadig findes i dag. Digtet indeholder flere navne på varemærker, bl.a. ”yankiebarerne” og ”Søndags-B.T.” Vi hører også om andre af kvindens ejendele, bl.a. hendes ”lækre fempersoners fløjlssofa”. Da hun føler sig mest deprimeret og utilstrækkelig overvejer hun også, om det vil hjælpe, hvis hun køber nye møbler:
måske bliver det mere perfekt
hvis hun køber nogle nye møbler
selvom hun ikke har råd
Det er med til at tegne et billede af et miljø, hvor ejendele, varemærker og forbrug betyder en hel del. Det er et materialistisk miljø, der får mennesker til at føle, at de skal udtrykke sig og forme deres personlighed gennem deres forbrug. Kvinden vil f.eks. gerne være sådan én, der læser Villy Sørensen og drikker the, selvom hun ikke har overskud til at føre sådan en livsstil. Hun føler sig derfor utilstrækkelig, når hun forfalder til portvin og Søndags-B.T. efter en lang dag på et kedeligt arbejde og en aften som alenemor. Hun føler sig også utilstrækkelig, fordi hendes entre ikke ligner den i Bo Bedre.
