Opgave 1b
Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til Danmarks deltagelse i en fælles flygtningepolitik for EU, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
I denne opgave skal du opstille hypoteser, der kan forklare sammenhænge mellem partivalg og holdningen til Danmarks deltagelse i en fælles flygtningepolitik for EU. Nedenfor hjælper vi dig med at finde tendenser i data og mulige forklaringer på tendenserne.
Vælgere, der skiller sig ud
Når vi kigger på tabel 2, så leder vi efter vælgergrupper, der skiller sig ud.
Meget uenige vælgere
Vi lægger mærke til, at Nye Borgerliges og Dansk Folkepartis vælgere er de vælgere, der er mest uenige i, at Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU. 68,4 % af Nye Borgerliges vælgere og 61,4 % af Dansk Folkepartis vælgere er delvist eller helt uenige i udsagnet om en fælles europæisk flygtningepolitik. Denne sammenhæng er interessant, fordi vi kan forklare den t...