Perspektivering

”Patienten” er skrevet i 1962, og vi kan se flere modernistiske træk i novellen. Vi kan fx se, hvordan den er påvirket af de tendenser, der opstod i årene efter anden verdenskrig. Der var generelt en stor modløshed og pessimisme i denne periode, fordi så mange byer var blevet bombet, og fordi så mange mennesker mistede livet under krigen. Den betød, at man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved tilværelsen.

I ”Patienten” bliver krig også nævnt: ”Selv ikke, at jeg nu ikke har mit eget hoved mere, men hovedet af en anden, som døde uhelbredeligt under den sidste krig, hvorefter det blev givet mig”. Der har altså også været en stor krig i novellens univers.

Krigen har i novellen også gjort, at meningsløsheden har fået en plads i tilværelsen. Det er hovedet fra manden i krigen, som fortælleren får i stedet for sit eget. Fortælleren overlever derfor kun, fordi en anden er død i krig. Krigens meningsløshed og elendighed bliver på den måde del af hans krop, samtidig med at det er krigens ødelæggel...