Ludvig Holberg

Baggrund og liv

Ludvig Holberg (1688-1754) blev født i Bergen, som på daværende tidspunkt var del af dobbeltkongeriget Danmark-Norge. 

Forventningen var, at Holberg også ville få en militær karriere i lighed med sin officersfar. Men Holbergs forældre døde tidligt, og hans evner var boglige. Nogle slægtninge sørgede for, at han kunne starte på Københavns Universitet. Det lykkedes også for Holberg at komme på mange rejser rundt i Europa. Her fik han kendskab til mange af tidens oplysningsideer, ligesom han lærte om teateret i samtiden. 

Han blev ansat på universitetet i 1709, hvor han skrev om nyere historie. Hans værk ”Natur- og folkeretten” fra 1716 var med til at give ham en stilling som professor i filosofi i 1717. Senere kom andre professorater til. Fra 1735-1736 blev han rektor for universitet og efterfølgende udnævnt til kvæstor. Kvæstoren var administrator for universitetets økonomi og ansvarlig for dets drift. 

Holbergs indtægter fra universitetet og heldige investeringer gjorde ham til en rig mand og godsejer. Efter en stor donation til oprettelsen af Sorø Akademi gjorde kongen Holberg til baron i 1747.

...

Holbergs komedier

Ved siden af det øvrige skønlitterære forfatterskab får Holberg tidligt i sin karriere succes som komediedigter. Teater på Holbergs tid bestod foruden latinskolernes skolekomedier af omrejsende teatergrupper. I 1721 afskedigede kongen sin hoftrup af franske skuespillere, og en gruppe embedsmænd ansatte dem til et nyt offentligt teater i København. Det åbnede i 1722 som Grønnegadeteateret. Holberg blev opfordret til at skrive stykker til det nye teater.  Holberg skrev de næste 15 måneder hele 15 komedier. I alt skrev han 33 komedier i løbet af sit liv. 

Genren på datidens teater var nemlig hovedsageligt komedier. Hvor tragedier oftest handler om kongelige og ophøjede konflikter, så handler komedierne om almindelige borgere. Komedien er ofte baseret på en generationskonflikt eller har en hovedperson, der har et fordrejet syn på verden. 

Teaterstykker blev på Holbergs tid opført uden særligt mange kulisser eller rekvisitter. Ofte var scenen bare et tomt rum, hvor der var malet et landskab i centralperspektiv på bagscenen. Centralp…

...

Holberg og oplysningstiden

Holberg opfattes i dag som en af oplysningstidens vigtigste stemmer i dansk litteratur. Idealet for oplysningstiden var det rationelle og oplyste menneske. Man havde en tro på, at mennesker gennem viden og fornuft kunne udfordre traditionelle og tilbagestående måder at tænke på og derigennem skabe en bedre verden. 

Holberg tog mange af oplysningens ideer til sig og udfoldede dem i såvel sit skønlitterære som akademiske forfatterskab. Holberg var blandt andet optaget af at reformere form og indhold i uddannelserne. Han opfattede sin samtids uddannelser som tilbagestående og verdensfjerne, og han vendte sig imod sin samtids autoritære pædagogiske metoder.

Holberg var også modstander af censur. I hans samtid skulle universitetet nemlig godkende alle skrifter, før de måtte udgives. Holberg frygtede, at censuren kunne undertrykke vigtige og værdifulde tanker, mens de l…

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind