Ødipuskomplekset

Myten om kong Ødipus

Myten om kong Ødipus er blevet genfortalt i rigtig mange varianter. I "Latter" bruges myten som et underliggende motiv. Det sker ikke på nogen særlig åbenlys måde, men brugen af Ødipusmyten er alligevel vigtig for forståelsen af novellen. Derfor har vi lavet denne særskilte side om mytens betydning i novellen. 

I den klassiske græske mytologi er Ødipus en kongesøn fra Korinth. Hans biologiske forældre er dog ikke kongeparret i Korinth, men kong Laios og dronning Jokaste i den nærliggende by Theben. Laios og Jokaste bortadopterede Ødipus som spæd af frygt for, at en uhyggelig spådom skulle gå i opfyldelse. Ifølge spådommen skulle deres søn slå faderen ihjel og gifte sig med moderen.

Da Ødipus bliver voksen, hører han den samme spådom. Han er vokset op i den tro, at kongeparret i Korinth er hans biologiske forældre og rejser derfor væk fra byen for at undgå den tragiske skæbne, han er blevet spået. Det fører ham lige i favnen på hans biologiske far, kong Laios, som han møder ved en korsvej og kommer op at skændes med. Ødipus føler sig krænket af Laios og dræber derfor ham og hele hans følge på nær én mand, der når at flygte.

Ødipus fortsætter nu til Theben, som er hærget af en såkaldt sfinx, et græsk sagnuhyre. Sfinxen stiller Ødipus en gåde, som han skal løse. Ellers vil sfinxen dræbe ham. Ødipus løser gåden, Theben bliver frelst for sfinxen, og som belønning bliver Ødipus gift med enkedronningen Jokaste, hans biologiske mor. Sammen får de fire børn.

Først mange år senere bliver det afsløret for dem, hvordan sagen i virkeligheden hænger sammen. Det står klart, at den oprindelige spådom er gået i opfyldelse: Ødipus har slået sin far ihjel og giftet sig med sin mor. Jokaste ender med at begå selvmord, mens Ødipus stikker sine øjne ud i erkendelse af, at han har været blind hele sit liv.

Ødipuskomplekset er en moderne fortolkning af myten

Ødipus’ skæbne er mest kendt fra digteren Sofokles store tragedie Kong Ødipus (430-425 f.Kr.), som stadig er meget populær. Ødipus’ usædvanlige forhold til sine forældre er i moderne tid endnu mere kendt fra den østrigske psykoanalytiker Sigmund Freuds (1856-1939) teori om ødipuskomplekset. Ifølge Freud gennemgår alle drengebørn en fase, hvor de oplever et seksuelt begær efter deres mor og et had og ønske om at bruge vold mod deres far.

Det er en fase, som alle drenge skal igennem for at udvikle sig til velfungerende mænd. Hvis man ikke kommer godt igennem den fase, ender man som Ødipus med at gå i seng med sin mor, i hvert fald i overført betydning. Det betyder konkret, at man ikke vil være i stand til at skabe gode følelsesmæssige forhold til andre voksne mennesker, heller ikke til en partner.

Teorien om ødipuskomplekset er stærkt omdiskuteret inden for psykologien. Den er dog fortsat velkendt og er blandt andet et populært motiv i moderne og postmoderne litteratur, som ”Latter” er et ...