Eros / Amor

Den græske gud Eros

Eros/Amor er gud for kærlighed og forelskelse. I de fleste myter er han søn af Afrodite og Ares. Eros er hans græske navn, og hos romerne kaldes han Amor eller Cupido.

Eros betyder egentlig ‘længsel’, og han er i græsk og romersk tænkning en personifikation af erotisk længsel og begær. Hans magt blev dog ikke opfattet som noget ubetinget positivt, men ofte som en slags vanvid i form af forelskelse.

Eros blev ofte forstået som den udadrettede side af kærlighed og erotik. Det vil sige forelskelsens længslen og begær efter den, man elsker. Det kommer til udtryk i forestillingen om Eros/Amor som en bevinget dreng, der skyder forelskelsespile afsted og dermed gør mænd og kvinder forelskede. 

Et eksempel findes i Æneidens 4. sang, hvor dronning Dido rammes af Amors pile og bliver hjælpeløst forelsket i Æneas.

I den græske religion var dyrkelsen af Eros tæt knyttet til dyrkelsen af hans mor, kærlighedsgudinden Afrodite. De blev typisk dyrket sammen og ved de samme helligdomme. Traditionen med at fremstille Eros/Amor som et barn stammer fra disse sammenhænge, hvor han er Afrodites barn.

I kunsten fremstilles Eros overordnet på to måder: En...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind