Analyse

Her kan du få hjælp til at analysere Mette Frederiksens nytårstale fra 1. januar 2024.

Genre og retorisk situation

En nytårstale er en særlig form for lejlighedstale. Statsministerens nytårstale er en årligt tilbagevendende begivenhed, og den afholdes altid 1. januar og sendes i landsdækkende TV. Statsministerens nytårstale har normalt til formål at gøre status over det forløbne år, samt at fremlægge nogle af regeringens visioner og ønsker for det kommende år. Nytårstalen er henvendt til et bredt udsnit af den danske befolkning og altså ikke blot de mennesker, som har stemt på regeringpartierne. 

Omstændighederne bag denne nytårstale er dog lidt usædvanlige, fordi den bliver holdt dagen efter, at Dronning Margrethe i sin egen nytårstale har annonceret, at hun træder tilbage og overlader tronen til Kronprins Frederik. Det betyder, at Frederiksens tale især kommer til at handle om Dronning Margrethe og bruger mindre tid på de mere politiske emner, som statsministerens nytårstale typisk dækker. 

Mette Frederiksen er i en speciel position som afsender i denne nytårstale. Hun står i spidsen for en regering henover midten, som stadigvæk er et forholdsvist nyt fænomen. Der er dog på dette tidspunkt stigende utilfreds med både Frederiksen som statsminister og midterregeringen generelt, hvilket vil sige, at nytårstalen under normale omstændigheder kunne være en udfordring at holde. På den måde er Frederiksen til en vis grad blevet ‘reddet’ af Dronning Margrethes udmelding. Nu kan Frederiksen nemlig koncentrere sig om et ‘sikkert’ emne, som der er rimelig bred enighed om i den danske befolkning (hvor god Dronning Margrethe er), mens hun kan bruge mindre tid på mindre populære emner. Denne pointe kan du eventuelt vende tilbage til, når du sk...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind